Billedkunst laver

stop motion med FilmX

Introduktion

I dette forløb skal eleverne arbejde digitalt med billedfortælling i billedkunst. Der skal laves en stop-motion animation, som består af en række billeder. Det minder om den gammeldags metode at lave tegnefilm på, hvor der imellem to efterfølgende billeder kun sker en lille synlig ændring.

Alle disse billeder klippes sammen i Film-X. Her kan der også lægges forskellige lydeffekter ind eller musik, til alle billederne, eller udvalgte steder i animationen.

Da der i gennemsnit vises 10 billeder i sekundet, kan det være en god idé at en animation består af minimum 100 billeder, men meget gerne endnu flere, afhængig af animationens længde.

God fornøjelse.

Læringsmålmodel-fullcirkel

Billedkunst 3.-5. kl.
Billedfremstilling

Eleven kan fremstille en digital billedfortælling

Læringsmålmodel

forslag til

Læringsmål

1.    Eleven kan lave en stopmotion animation

2.    Eleven kan fortælle en kort billedhistorie

Forberedelse

Teknisk

Det er en forudsætning for forløbet, at du har oprettet enten en afleveringskanal eller en præsentationskanal.

 

Fagligt

Eleverne skal finde de genstande, som de skal bruge til at lave animationen over. Legetøj, sten, blyanter eller noget helt fjerde.

Det kan være en god ide at vise en stopmotion animation til dem, så de kan få ideer til netop deres film. Tag også gerne en snak om, hvad der er vigtigt, når der skal fortælles en historie kun ved hjælp af billeder.

læringsmål2

forslag til

Forløbet

Eksempel

Aktiviteten trin for trin

Log på skoletube og åben  “Film-X”

Opret nyt filmprojekt

Indstil webkameraet

Opret de scener du skal bruge i den færdige animation

Tag billeder til hver scene

Sæt scenerne i rækkefølge

Indsæt evt. lydeffekter eller vælg baggrundsmusik

Udgiv til klassens kanal

 

 

læringsmål3

forslag til

Tegn på læring

Eleverne kan fremstille en stopmotion animation ved brug af forskellige genstande (blyanter, sten, legetøj eller lignende)

Eleverne kan fortælle en billedhistorie

Eleverne kan lave små ændringer fra billede til billede

Kolofon

læringsmål3

Dette forløb er forfattet af Malene Olsen, og er udgivet af LærIT under den åbne licens cc:by. Indlægget må deles, gengives og bearbejdes frit, når blot man krediterer ophavet “Billedkunst laver stop motion” cc:by LærIT”