Affaldshåndtering

med Pixton
Introduktion
https://vimeo.com/178905503
I dette forløb skal eleverne i en 4. klasse via en klassekanal på Skoletube formidle deres viden om affald og affaldshåndtering til lærere, elever og forældre.
De færdige produkter i kanalen er små film, som i dette eksempel er produceret ved hjælp af programmet Pixton, der stilles til rådighed på Skoletube.
Med Pixton har eleverne rig mulighed for at løse opgaven og formidle deres budskab. I Pixton-tegneserieuniverset kan eleverne arbejde med elementer fra det store Pixton-bibliotek – der er baggrunde, figurer, talebobler, forskellige objekter ordnet i kategorier såsom skole, natur, by, mode og meget mere. Hver kategori rummer en hel del objekter. Det er også muligt at uploade egne billeder.
Eleverne skal arbejde med følgende problemstilling omkring affald og affaldshåndtering:
”Hvad er problemet, hvad kan du selv gøre, hvad kan familien gøre og hvad gøres der i samfundet? ”
Eleverne arbejder i grupper med ét af følgende materialer; glas, plastik og aluminium og de har fået til opgave – via produktionen i klassekanalen – at svare på spørgsmålene: Hvilke råstoffer skal man bruge for at fremstille jeres materiale? Hvor kommer de råstoffer fra? Hvad gør man, når man skal genanvende materialet? Og hvad ender det med at blive til? Forurening – altså hvad sker der, hvis man smider plastik, glas og aluminium i naturen.
Læringsmålmodel-fullcirkel

Natur / Teknologi 4. kl.
Kommunikation

Eleven kan beskrive enkle naturfaglige og teknologiske problemstillinger

Læringsmålmodel
forslag til
Læringsmål
Eleven

  1. kan identificere stoffer og materialer (glas, plastik og aluminium) i produkter fra hverdagen
  2. har viden om materialer og stoffer i produkter (glas, plastik og aluminium)
  3. kan forklare en husstands affaldshåndtering
  4. kender forskel på hhv. bioaffald og farligt affald
  5. kan forklare forskellen på hhv. genbrug og genanvendelse
  6. har kendskab til, at det er en lang proces at danne aluminium
  7. kan sortere affald i forhold til affaldspyramiden: genbrug, forbrænding, deponi (losseplads)
  8. kan fortælle om hele processen fra affaldet kommer ind på forbrændingsanlægget til det kommer ud som f.eks. strøm, varme og fyld under asfalt
  9. har viden om formidling via et digitalt værktøj

Eleverne har vist samarbejde og kreativitet i arbejdet deres produktion

Forberedelse

Teknisk

Det er en forudsætning for forløbet, at du har oprettet enten en afleveringskanal eller en præsentationskanal.
Eleverne skal have de tekniske færdigheder, der kræves for at kunne fremstille en tegneserie i Pixton.
Hvis eleverne ønsker at screencaste deres Pixton og generere en lille film til klassekanalen, skal de også kunne anvende SkoleTubes screencaster.

Fagligt

Eleverne skal arbejde med fagligheden omkring affald og affaldshåndtering. Det foregår f.eks. via natur/teknologi lærebogsmateriale, relevante hjemmesider samt virksomhedsbesøg på hhv. en genbrugsstation og et forbrændingsanlæg.

læringsmål2
forslag til
Forløbet

Eksempel

Aktiviteten trin for trin

Start fx forløbet med en ekskursion til et forbrændingsanlæg, hvor eleverne lærer om affaldstyper – herunder bioaffald og farligt affald, syreregn, nedfald og røgrensning, sparepærer, genbrug og genanvendelse. Kom ind på processer, som fx at det er en lang proces at danne aluminium. Arbejd også affaldspyramiden: genbrug, forbrænding, deponi (losseplads), og lad eleverne opleve hele processen fra affaldet kommer ind på anlægget til det kommer ud som f.eks. strøm, varme og fyld under asfalt.
Eleverne arbejder efter besøget med at skulle stille spørgsmål vedr. affaldshåndtering i et fælles dokument. Klassen skal så svare på disse spørgsmål.
Eleverne skal beskrive håndtering af mindst 10 forskellige stykker affald – Plakater fra Vestforbrænding hænges op som inspiration til arbejdet.
Eleverne ser film om Deponi, Elektronik, papir, farligt affald, metalaffald m.m. I klassen samtales om kompostering hjemme og på genbrugspladsen samt om elsparepærer; hvad gør man, når pæren går i stykker.
Herefter går eleverne i gang med at omsætte deres viden til en fortælling i Pixton.
Eleven opretter en tegneserie, og når fortællingen er færdig udgives den til klassens kanal. Vis eventuelt eleverne, hvordan de indsætter ting og talebobler i deres tegneserie, hvis de ikke er helt sikre i programmet.
Eleverne kan få feedback på deres produktion i klassekanalen. Man kan for eksempel lade hele klassen komme med input til produktionen; hvad var godt og informativt og hvad kan forbedres. Du kan også selv give samme type feedback og få hanket op i, hvad der faktuelt forkert, således af det færdige produkt kan bruges af andre klasser på ordentlig vis.
Optag fortælling som film
Hvis fortællingen skal laves til en film, kan eleverne efterfølgende vælge at benytte en skærmoptager, og derved sætte deres tegneseriefortælling sammen med tale. Det kan gøres på følgende måde.
Eleven åbner sin tegneserie i klassens kanal, og åbner Skoletube på en ny fane. Her vælges den skærmoptager eleven foretrækker (Screencast O Matic forkortet SOM kan bruges af pc med IE og Firefox, mens Screencastify bruges af Chromebooks og pc-er der benytter Chrome som browser).
Herefter starter eleven optagelsen på det ønskede område (fanen med klassens kanal) og begynder sin fortælling. Den færdige fortælling udgives ligeledes til klassens kanal.
Udvalgte film og tegneserier kan med fordel vises på Skoleporten, så mange kan få glæde af elevernes arbejde og dermed også selv blive klogere på genbrug og affald.
 

læringsmål3
forslag til
Tegn på læring
Eleven kan ved hjælp af Pixton kreativt formidle viden omkring affald og affaldshåndtering med særligt fokus på glas, plastik og aluminium
Kolofon
læringsmål3
Dette forløb er forfattet af Pernille Reenberg fra Den Innovative Elev , og er udgivet af LærIT under den åbne licens cc:by. Indlægget må deles, gengives og bearbejdes frit, når blot man krediterer ophavet “Affaldshåndtering med Pixton” cc:by LærIT”