AI med skoleforstand – mød assistenten der skriver som en lærer
Hvordan forklarer man berettermodellen, fotosyntesen eller en historisk begivenhed for en 4. klasse – på en måde, der både er tilpasset elevernes niveau og rammer plet i forhold til læringsmålene?
Med den nye funktion “Læsepassager” (Reading passage) i TA Padlet får du nu en sproglig assistent, der hjælper dig med netop det. Du skal blot indtaste klassetrin, læringsmål og lidt kontekst – og ud kommer en tekst, der rammer niveauet præcist og skaber mening for eleverne.
Et eksempel fra praksis – Berettermodellen i 5. klasse
I eksemplet her har vi bedt assistenten om at forklare berettermodellen for en 5. klasse – på dansk, med hverdagsnære eksempler og med et eventyr som udgangspunkt. Resultatet er en letforståelig, pædagogisk tekst, hvor berettermodellens syv trin bliver forklaret med referencer til noget, eleverne kender.
Ikke nok med det: Teksten bliver også suppleret med visuelle illustrationer. Lige til at kopiere, redigere – eller dele med eleverne.
Hvorfor er det smart?
Når prompten deles op i tre tydelige felter – klassetrin, læringsmål og yderligere kontekst – bliver det langt nemmere for læreren at præcisere, hvad man har brug for. Det gør det muligt at målrette teksten både aldersmæssigt og fagligt, samtidig med at man kan tilføje pædagogiske greb som sprogvalg, eksempler fra hverdagen eller ønsket om ordliste med forklaringer.
Denne struktur afhjælper det velkendte problem med upræcise eller for brede prompts og sikrer et mere brugbart output i første forsøg.
Brug den til…
-
Begrebslæsning i alle fag – fra substantiver i indskolingen til globalisering i samfundsfag
-
Træning af faglig læsning – tekster på niveau med det rigtige fagsprog, men uden at drukne eleverne
-
Differentiering af tekster – lav samme tekst i tre versioner og lad eleverne selv vælge
-
Samtaleoplæg i gruppearbejde – en læsepassage kan kickstarte snakken bedre end et åbent spørgsmål
-
Forforståelse før nye emner – en blød start, hvor eleverne får styr på nøglebegreber
-
Opsamling efter forløb – hvad har vi lært, og hvordan hænger det sammen?
-
Tosprogede elever – få teksten på dansk og Somalisk (eller andet), så man kan støtte begge sprog
-
Fokus på ét begreb ad gangen – og byg gradvist kompleksitet op
-
Inddragelse i emnevalg – lad eleverne læse små introduktioner og vælge, hvad de vil fordybe sig i
-
Styrket tværfaglighed – samme begreb, forklaret forskelligt i fx biologi, geografi og samfundsfag
-
Faglærerens nødhjælp ved sygdom – hurtig tekst, klar til vikar eller fjernundervisning
Læsepassager i TA Padlet er endnu et eksempel på, hvordan AI ikke erstatter dig som underviser – men giver dig nye superkræfter til at ramme dine elever bedre. Prøv det i dag og oplev, hvor langt du kan komme med en tydeligt struktureret prompt og en stærk sprogmodel i ryggen.
Få mere nyt hver torsdag
Elevmaterialer, der gør Skoletubes retningslinjer levende
Retningslinjer virker kun, når eleverne forstår dem i praksis.Derfor har vi udviklet et samlet materialesæt, der omsætter Skoletubes retningslinjer til konkret undervisning – fra...
Udgiv direkte fra Canva til Skoletube – uden at give slip på kontrollen
Nu kan du udgive dine produktioner direkte fra Canva til Skoletube. Det betyder, at plakater, præsentationer, videoer og grafikker kan sendes direkte ind i den kanal, du vælger –...
Hjem-ude-hjem gjort nemt med Drama Studio
Vil du lære dine elever at skabe fortællinger der holder tempoet hele vejen til mål? Med Drama Studios ”kopier scenografi”-funktion, kan dine elever lynhurtigt lave flotte...
