Analyse af hovedværk med Image hotspot

arbejd multimodalt og kom i dybden med en læst tekst
Introduktion
I forløbet arbejder klassen med komposition og romananalyse ud fra en hovedværksopgave i dansk, med udgangspunkt i romanen Dig og mig ved daggry af Sanne Munk Jensen og Glenn Ringtved. Som en del af deres hovedværksopgave skal de sætte romanen ind i Berettermodellen.
Når eleverne arbejder med H5P-modulet image hotspot på denne måde, arbejder de multimodalt med en læst tekst. På denne måde går de både i dybden med romanen, men lærer også at anvende andre udtryksformer i beskrivelsen af, hvordan romanen passer ind i en specifik analysemodel, her berettermodellen.
Læringsmålmodel-fullcirkel

Dansk 10. kl.
Fremstilling & Fortolkning

Eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form der passer til genre og situation
Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster

Læringsmålmodel
forslag til
Læringsmål
1. Eleverne kan anvende multimodale værktøjer systematisk
2. Eleverne kan arbejde reflekteret med berettermodellen som analyseværktøj
3. Eleverne kan bearbejde tekster æstetisk
4. Eleverne kan diskutere og vurdere tekster både mundtligt og skriftligt
Forberedelse

Teknisk

Det er en forudsætning for forløbet, at du har oprettet enten en afleveringskanal eller en præsentationskanal.

Fagligt

Eleverne skal have læst den romanen, som I har valgt og være indført i arbejdet med berettermodellen som analyseredskab.

læringsmål2
forslag til
Forløbet

Eksempel

Aktiviteten trin for trin

Eleverne starter ud med at læse romanen. Efter romanen er læst, skal de arbejde med komposition og analyse. Eleverne introduceres til hvad et image hotspot er, og skal derefter to og to sætte romanen ind i berettermodellen ved hjælp af H5P modulet, så deres arbejde bliver interaktivt.
De skal i forløbet benytte et billede af berettermodellen og derefter oprette image hotspots på billedet inden for de forskellige faser i berettermodellen. Under hvert punkt skal eleverne  skrive, hvor i romanen anslaget er, hvornår er præsentationen osv. Eleverne skal altså oprette tekst hotspots med side og linje antal som angiver, hvorfor de netop mener disse sider og linjer er anslaget, præsentationen osv.

læringsmål3
forslag til
Tegn på læring
Eleven kan anvende HP5 modulet image hotspot til at sætte en roman ind i berettermodellen
Eleven viser forståelse for brugen af berettermodellen som analyseværktøj
Eleven viser kendskab til og forståelse for det valgte hovedværk
Eleven har skabt en interaktiv oplevelse med H5P modulet og berettermodellen
Eleven argumenterer for hans valg af tekst, billeder og musik i forhold til bogens tema og bogens stemning.
Kolofon
læringsmål3
Dette forløb er forfattet af Lis Skousen, og er udgivet af LærIT under den åbne licens cc:by. Indlægget må deles, gengives og bearbejdes frit, når blot man krediterer ophavet “Analyse af hovedværk med Image Hotspots” cc:by LærIT”