Begrebskort

med Mindmeister
Introduktion
Velkommen til dette forløb hvor eleverne skal lave deres eget begrebskort i Natur & Teknologi med værktøjet Mindmeister. Mindmeister er et idéudviklingsværktøj, som er let og overskueligt at arbejde med. I dette forløb tager vi udgangspunkt i vand, luft og vejr, men forløbet kan nemt overføres til andre dele af Natur & Teknologi fagets emner.
Formålet med dette forløb er at give eleverne et visuelt overblik og struktur over de naturvidenskabelige fænomener, som de lærer. I Mindmeister er det nemt at tilføje billeder, videoer eller ikoner til de enkelte punkter, som kan være en hjælp til at huske eksempelvis, hvordan en vind- eller regnmåler virker. Desuden kan eleverne også tilføje noter til punkterne, hvori en udvidet beskrivelse af et givent fænomen kan placeres. De får derfor en overskuelig oversigt over de naturvidenskabelige fænomener, som støttes af billeder og grafik.
Forløbet kan både startes op allerede fra første lektion, hvor eleverne eksempelvis kan lave deres begrebskort, imens de lærer om et givent fænomen. Du kan også vente, til eleverne har arbejdet praktisk med et naturvidenskabeligt fænomen, som herefter kan anskueliggøres ved hjælp af begrebskortet. Uanset hvad vil mind mappet blive et solidt værktøj, der kan følge eleven gennem de videre forløb i undervisningen. På den måde kan eleven også udvide sit begrebskort gennem året med nye klynger af naturvidenskabelige forbindelser.
Rigtig god fornøjelse
Læringsmålmodel-fullcirkel

Natur & teknologi 3.-4. kl.
Undersøgelse

Eleven har viden om nedbør, vind og temperatur

Læringsmålmodel
forslag til
Læringsmål
At kunne gennemføre enkle målinger af vejret
At kunne fotografere og filme naturfænomener og sætte disse optagelser ind i et mind map
At kunne lave et begrebskort i Mindmeister der demonstrerer sammenhængen mellem de enkelte dele i et vejrfænomen.
At kunne forstå sammenhængen mellem de enkelte elementer i et vejrfænomen
Forberedelse

Teknisk

Det er en forudsætning for forløbet, at du har oprettet enten en afleveringskanal eller en præsentationskanal.

Fagligt

Det er en forudsætning for forløbet, at eleverne er i gang eller har arbejdet med et vejrfænomen både teoretisk og praktisk, og som er blevet dokumenteret gennem billeder og/eller film. Dermed har de afsæt for at kunne beskrive deres begreber, ord og oplevelser.

læringsmål2
forslag til
Forløbet

Eksempel

Aktiviteten trin for trin

Eleverne skal i deres arbejde med et vejrfænomen dokumentere deres arbejde med billeder og video. Dette gøres ganske enkelt ved at eleven tager billeder og filmoptagelser fx med deres telefon, som de så uploader til Skoletube. Disse optagelser skal efterfølgende bruges i mind mappet. 
Eleven åbner Mindmeister på Skoletube og opretter et nyt tomt mind map.
Herefter begynder eleverne at oprette punkterog underpunkter i relation til det emne, de arbejder med.
For at skabe bedre overblik kan eleverne vælge at gruppere deres mind map med eksempelvis rammer omkring emner, temaer eller særlige forsøg.
Eleverne kan med fordel også lave relationer mellem to punkter.
Billeder og film fra elevernes forsøg og undersøgelser sættes ind. 
Til sidst udgiver eleven sit mind map til klassens kanal.
 

læringsmål3
forslag til
Tegn på læring
Eleven har foretaget målinger af vejret
Eleven har lavet et begrebskort i Mindmeister over et givent vejrfænomen
Eleven har med beskrivende forklaringer til fagord, samt med egne lyd, billeder og filmoptagelser beskrevet et vejrfænomen.
Kolofon
læringsmål3
Dette forløb er forfattet af Jesper Paakjær, og er udgivet af LærIT under den åbne licens cc:by. Indlægget må deles, gengives og bearbejdes frit, når blot man krediterer ophavet “Begrebskort med Mindmeister cc:by LærIT”