Fagbøger med Book Creator

Multimodale fortællinger

Introduktion

I forløbet her skal eleverne producere fagbøger i værktøjet Book Creator.

Eleverne skaber deres faglige fortællinger i en kreativt e-bog, hvor de kombinerer forskellige formidlingsformer. Eleverne øver sig i at lade de enkelte modaliteters styrker komme til udtryk og understøtte hinanden.

I eksemplet der anvendes her, tages der udgangspunkt i emnet Truede dyr.

Klassen arbejder med fagtekster som tema. Eleverne læser forskellige fagbøger og der arbejdes med genretræk og fagbegreber som forside, Indholdsfortegnelse, forord, overskrifter, faktabokse, ordforklaring, stikord, litteraturliste, bagside og sidetal.

Efterfølgende skal eleverne lave deres egne bøger med anvendelse af billeder, video, lyd, tekst osv.

Book Creator rummer en lang række kreative muligheder der hjælper eleven rigtig godt på vej og skaber en fin rammer om arbejdet med den multimodale faglige fortælling.

Rigtig god fornøjelse

Læringsmålmodel-fullcirkel

Dansk 5.-6. kl.
Fremstilling

Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i formelle situationer

Læringsmålmodel

forslag til

Læringsmål

Eleverne skal kunne arbejde med de faglige begreber der knytter sig til faglitteraturen i praksis.

Eleverne skal kunne formidle deres viden i tekst, lyd, video og billeder.

Eleverne skal kunne skabe bøger der visuelt inviterer læseren indenfor.

Forberedelse

Teknisk

Det er en forudsætning for forløbet, at du har oprettet et bibliotek i Book Creator.

Ved oprettelsen dannes en kode der skal deles med eleverne.

Fagligt

Eleverne har arbejdet med genretræk for fagtekster og ved hvad der kendetegner en fagtekst.

Det er en god idé at have afgang til forskellige fagbøger i klassen, så eleverne kan hente inspiration i forhold til grafisk opsætning og indhold.

læringsmål2

forslag til

Forløbet

Eksempel

Aktiviteten trin for trin

Åben Book Creator i din Chrome Browser

Start eventuelt med at se en kort gennemgang af Book Creator.

Opret et bibliotek hvor elevernes bøger kan samles.

Nu kan eleverne logge ind i biblioteket med den kode der blev genereret ved oprettelse af biblioteket.

Nu kan eleverne oprette en bog i biblioteket.

Der kan nu indsættes og tilpasses tekst i bogen.

Det er muligt at diktere teksten samt at få skrivestøtte i arbejdet med tekst i Book Creator.

Det er ligeledes muligt at få hjælp til oplæsning, eller benytte skærmlæseren, hvis du har AppWriter.

Det er muligt at anvende både talebobler og tænkebobler i din bog.

Billeder kan indsættes fra Skoletubecomputeren eller ved søgning på Google i Book Creator eller fra tjenesten Pixabay eller Unsplash.

Det er ligeledes muligt at indsætte former og figurer i bogen.

Det er muligt at arbejde med tegning i Book Creator.

Med computerens webcam kan du tage både billeder og video direkte ind i din bog.

Nu er det tid til at udgive bogen til Skoletube.

Der findes vejledninger til Book Creator på Skoletubeguide.

læringsmål3

forslag til

Tegn på læring

Eleverne kan lave en multimodal fortælling om det valgte emne.

Eleverne kan skabe en multimodal fortælling hvor de forskellige modaliteters styrker anvendes.

Eleverne har grafisk leget med elementerne i Book Creator og skabt en fagbog med relevant indhold.

Kolofon

læringsmål3

Dette forløb er forfattet af Rikke Falkenberg Kofoed, og er udgivet af LærIT under den åbne licens cc:by. Indlægget må deles, gengives og bearbejdes frit, når blot man krediterer ophavet “Fagbøger med Book Creator” cc:by LærIT”