Fakta om Europa med h5p

Lær med Image pairing
Introduktion
Elevernes kendskab til Europas lande sættes i spil, i dette forløb med Image pairing i h5p. Der arbejdes med det interaktive værktøj hvor elevernes viden omsættes til opgaver, der efterfølgende skal løses i klassen. I eksemplet ses flere forskellige opgavetyper.
  • Landenes placering geografisk skal kobles med landets navn.
  • Landenes flag symboliserer landet og skal kobles med den rigtige hovedstad
  • Afstanden mellem København og de øvrige europæiske hovedstæder.
På samme måde kan andre faktaoplysninger om landet knyttes til arbejdet med de interaktive opgaver i Image Pairing. Hjemmesiden Globalis indeholder mange spændende fakta der kan anvendes i forløbet her. De færdige opgaver udgives til Skoletube og kan efterfølgende løses i klassen eller deles med andre klasser. Så rigtig god fornøjelse med arbejdet med Europas lande med h5p.
Læringsmålmodel-fullcirkel

Natur og teknologi 5.-6. kl. Kommunikation

Eleven kan kommunikere om natur og teknologi
Læringsmålmodel forslag til
Læringsmål
Eleverne skal øge kendskabet til de europæiske lande. Eleverne skal arbejde med geografisk placering af de europæiske lande. Eleverne skal sammeligne fakta mellem udvalgte europæiske lande.
Forberedelse

Teknisk

Det er en forudsætning for forløbet, at du har oprettet enten en afleveringskanal eller en præsentationskanal. Eleverne udgiver deres opgaver til klassens kanal og kan her tilgå de andres opgaver.

Fagligt

Eleverne har arbejdet med Europas lande som et tema. Fakta kan bl.a. findes på WikipediaGlobalis findes alle lande beskrevet med sammenlignelige data.
læringsmål2 forslag til
Forløbet

Aktiviteten trin for trin

Start med at se vejledningen til image pairing. Brikker med tekst kan laves laves på dabuttonfactory.com Billederne i eksemplet er hentet på Pixabay. Alle billeder kan anvendes frit i arbejdet, I eksemplet er der lavet billederedigering med værktøjet Pixlr. Værktøjet er gratis og kan anvendes på alle platforme. Se en kort intro til Pixlr Åben og beskær billedet til den ønskede størrelse. Indsæt et billede som lag og tilpas det. Indsæt tekst på billedet Når billederne er færdige og gemt kan de bruges i Image pairing. Til opgavetypen hvor eleverne arbejder med afstanden mellem København og andre hovedstæder anvendes afstandsmåleren i Google. Udgiv den færdige opgave til Skoletube og lad klasse løse hinandens opgaver. Det er muligt at få læst tekst op med AppWriter
læringsmål3 forslag til
Tegn på læring
Eleverne har fået et øget kendskab til de europæiske lande. Eleverne har arbejdet med landenes geografisk placering. Eleverne har i arbejdet sammelignet fakta mellem udvalgte europæiske lande.
Kolofon
læringsmål3
Dette forløb er forfattet af Rikke Falkenberg Kofoed, og er udgivet af LærIT under den åbne licens cc:by. Indlægget må deles, gengives og bearbejdes frit, når blot man krediterer ophavet “Fakta om Europa med h5p” cc:by LærIT” Musik i introfilm: “Morning after” CC:BY Josh Woodward