Fra brainbreak til spiludvikler med MoveCode
Hvordan kommer man egentlig godt i gang med MoveCode i undervisningen?
Martin Kongshave fra Tankespirerne har lavet et komplet undervisningsmateriale, der giver et virkelig godt svar.
I MoveCode på Skoletube bygger eleverne bevægelsesspil med visuelle kodeblokke – og bruger bagefter kroppen som controller. Kameraet registrerer bevægelserne, så eksempelvis en hånd, næse eller arm kan styre det, der sker i spillet.
Fra at spille til selv at skabe
Tankespirernes materiale fører eleverne gennem seks trin.
Først prøver de eksisterende brainbreaks og undersøger spillets regler og logik. Derefter arbejder de med pseudokode, genskaber et spil ud fra kode og bygger videre efter vejledninger.
Så bliver det for alvor interessant.
Eleverne skal modificere og hacke spillet: ændre hastighed, point, figurer og spilmekanikker – og undersøge, hvad ændringerne faktisk gør ved spillet. Til sidst designer og programmerer de deres eget brainbreak fra idé og storyboard til færdigt spil.
Det giver en fin progression fra:
Spil → forstå → genskab → modificér → hack → skab selv.
Og samtidig bliver programmering meget konkret. Eleverne kan mærke resultatet af deres kode med kroppen og må tilbage og justere, når spillet ikke opfører sig, som de havde forestillet sig.
Materialet er målrettet 5.–10. klasse og kobler blandt andet idræt, matematik og teknologiforståelse. Hos Tankespirerne finder du både undervisningsforløb, opgaveark og videovejledninger.
Få mere nyt hver torsdag
Gys og græskar: Halloween er flyttet ind i StoryPlay!
Skolegården i StoryPlay har fået en (u)hyggelig efterårsforvandling! Græskar, spindelvæv, mystiske hjørner og nye rekvisitter har indtaget scenen, og en hel flok nye...
Læsevenner i Drama Studio
Dette blogindlæg er skrevet af Tore Neergaard Kjellow Ann Kristine fra Bramdrup Skole ved Kolding har givet skolens læsevenner et twist. De bruger Drama Studio - 4. klasserne...
Lav animerede videopodcast og samtalepodcasts med Prezi
En præsentation om Slaget ved Stalingrad under Anden Verdenskrig kan i Prezi blive til en animeret videopodcast, hvor AI genererer en speak til præsentationens billeder, kort,...