Hjem-ude-hjem gjort nemt med Drama Studio
Vil du lære dine elever at skabe fortællinger der holder tempoet hele vejen til mål? Med Drama Studios ”kopier scenografi”-funktion, kan dine elever lynhurtigt lave flotte verdener og lære den klassiske berettermodel – uden at skulle starte forfra hver gang.
Når vi arbejder med fortællinger i skolen, ender de tit som flade tekster på et hvidt papir. Men i Drama Studio er dine elever ikke bare forfattere – de er instruktører og scenografer. En effektiv måder at give deres historier kød og blod på er ved at bruge den klassiske Hjem-Ude-Hjem struktur.
Hvad er Hjem-Ude-Hjem?
Det er fundamentet i rigtig mange gode historier – fx. mange eventyr og klassikere som Ringenes Herre og Alice i Eventyrland:
- Hjem: Alt er trygt og godt i vante rammer.
- Ude: Karakteren tager på eventyr, møder modgang og lærer noget nyt.
- Hjem: Karakteren vender tilbage – men alt er forandret, fordi de er blevet en erfaring rigere.
Genvejen: ”Kopier scenografi”-tricket
I stedet for at genopbygge din start-scene fra bunden, når karakteren vender hjem, så bruger du kopierings-værktøjet. Hvis man vil spare ekstra tid, kan man også kopiere alle sine scenografier fra eksisterende stykker, eller skabeloner.
Sådan gør du det lynhurtigt:
- Byg dit ”Hjemme” som scene 1
- Opret scene 2 og byg dit ”Ude”
- Opret scene 3 og kopier scenografi fra scene 1 til scene 3
Alternativt opretter du alle 3 scener fra start, og går på jagt i tidligere stykker eller skabeloner efter scenografier som du kopierer ind.
”Når eleverne opdager, at de kan skyde genvej med scenografien, får de ekstra overskud til at fokusere på historien. Hvordan ændrer karakteren sig, efter de har været ude i verden” – Tore, Ugly Duckling Games
Pro tip!
For at gøre det rigtig skarpt, kan du lære eleverne at bruge små visuelle cues i deres “Hjem-vending”.
- Kan de oprette 2 versioner af hovedpersonen, så den oprindelige karakter kan erstattes af en let ændret udgave i sidste scene. Måske med en hat, solbrændt hud, ny frisure eller andre ændringer.
- De kan også markere ændringer med opdateret lyssætning, lydeffekter, musik eller stemningslyd
Et workflow der sparer tid (og frustration)
Som lærer ved du, at tid er en mangelvare. Ved at vise eleverne, hvordan de kopierer scener, fjerner du det “rugbrødsarbejde”, der tit dræber den kreative lyst. De kan bruge tiden på dialogen, skuespillet og de dramatiske pauser i stedet for at flytte rundt på de samme stole og borde fem gange.
Prøv det i næste uge:
Næste gang klassen skal skrive et eventyr eller skal lave en lille film, så bed dem starte med at oprette de 3 scener. Det tvinger dem til at tænke på slutningen fra starten – og det giver bedre historier hver eneste gang.
Hent en tjekliste du kan printe
Vi har lavet en tjekliste, som du kan printe ud og tage med ned i klassen. Den kan du hente her
Få mere nyt hver torsdag
Kommunikation, rolleskift og samarbejde i Drama Studio
Dette blogindlæg er skrevet af Tore Neergaard Kjellow Ny forskning fremhæver værdien i at lade elever arbejde i asymmetriske og gensidigt afhængige relationer. –men hvordan...
Spil Danish Dynamite med din klasse med Edufit
Juni står i fodboldens tegn. Der er VM, desværre uden Danmark, men det betyder heldigvis ikke, at vi ikke kan få lidt rød-hvid fodboldstemning ind i klasseværelset. I juni måned...
AI buddy i danskfagets arbejde med personkarakteristik
Med AI Buddies i Delightex kan elever omsætte deres tekstforståelse til en karakter, de kan samtale med og dermed afprøve, om deres fortolkning faktisk holder.I mange danskforløb...