Skoletube app

1. Introduktion

Kort velkomst, der gennemgår opbygningen og indholdet af disse vejledninger. Hvad er det Skoletube appen kan gøre for dig, hvis du har en iPad og I bruger iPad ude på skolen.

2. Hent Skoletube app

I denne film henter vi Skoletube appen. Det kan man enten gøre ved at gå til forsiden på Skoletube eller søge efter Skoletube i AppStore.

3. Brugerflade

Et samlet overblik over app’ens brugerflader og menuer. Her får du altså et samlet overblik over hvor vi skal færdes for at se og arbejde med udgivet indhold, hvor vi skal hen for at producere noget og hvor vi skal hen, når vi vil dele indhold.

4. Upload en filmoptagelse / billede

I denne film ser vi på hvordan du kan udgive en filmoptagelse til Skoletube. Har du endnu ikke nogle optagelser liggende kan du se i den næste film, hvordan du kan lave en filmoptagelse direkte inde i appen.

4B. Upload direkte fra kamerarullen

Eksportfunktionen i kamerarullen gør det muligt at udgive et medie direkte fra kamerarullen til Skoletube. Det ser vi på i denne film.

5. Filmoptagelse i app’en

App’ens indbyggede filmoptager, giver os mulighed for hurtigt og enkelt at lave en filmoptagelse. Den sikrer samtidigat vi kun filmer i liggende format.
Man kan også lave billedfortællinger, lydoptagelser og meget andet inde i Skoletube appen, og det kigger vi mere på i næste kapitel “Værktøjskassen”.

6. Multiupload af film og billeder

I denne film ser vi på hvordan vi kan udgive flere billeder til Skoletube på én gang. I filmen ser vi også på hvordan vi samtidig med upload til Skoletube kan oprette en kanal til billedsamlingen.

7. Redigér, hent og del

Vi ser på tre stærke funktioner under menupunktet mine medier. Muligheden for at redigere beskrivelse eller tilføje det til en kanal. Derefter ser vi på funktionen Kopier link, som gør det muligt at dele medier med andre, og funktionen “Gem i kamerarulle”, så vi kan hente film fra Skoletube til vores kamerarulle.

8. Mine kanaler

I denne film kigger vi på oversigten over mine kanaler, og på sortering og søgning efter kanaler.
Derefter kigger vi på medierne i kanalen samt kanalens medlemmer og deres individuelle bidrag til kanalen, samt på hvordan vi kan tilføje og fjerne og afspille medier i kanalen.

9. Opret kanal

I denne film ser vi på hvordan vi kan oprette en kanal i Skoletube appen, og hvordan vi nemt kan tilføje brugere til kanalen.

10. Notifikationer

I denne film ser vi på hvordan vi kan få besked, når der sker noget i vores kanaler. Med den funktion kan du få et godt overblik over hvornår og hvem der udgivet nyt indhold. 

Kapitel 2. Værktøjskassen

11. Værktøjskassen

I denne film gennemgår vi menupunktet “Værktøjskassen”, sådan at du får et overblik over de mange muligheder der findes her. Herefter tager vi fat i ét program ad gangen i de næste klip.

12. Pinnacle Studio

Her ser vi på, hvordan du fra Skoletube appen har en snild genvej til videoværkstedet Pinnacle Studio til Skoletube. Vi ser også på hvordan man importerer indhold fra Skoletube til klippebordet, og hvordan man til sidst udgiver den færdige film til Skoletube.

13. Wrapster

Wrapster er måske bedre kendt som Animoto. Programmet giver dig mulighed for at lave nogle lækre collager af billeder, tekster og små filmklip. Vi ser på hvordan man bruger programmet til at lave en flot film – som vi slutter af med at udgive på Skoletube.

14. Billedfortællinger med Tubestory

Tubestory er et enkelt og brugervenligt billedfortællingsværksted, hvor du kan vælge en række billeder, som du kan skifte imellem samtidig med at du kan indtale en fortælling til.

15. MovieCut upload

I denne film ser vi på hvordan du kan sende materialer fra Skoletube appen direkte ind på dit klippebord i MovieCut. Det giver dig mulighed for at arbejde videre med dit indhold ved en pc.

16. Optag lyd med diktafonen

Skoletube appen rummer en enkel diktafon, som kan optage, afspille og udgive lydoptagelser til Skoletube. med den kan eleven træne fortælling, fremlægning, oplæsning udtale og andet, ligesom læreren kan bruge diktafonen til at give mundtlige instruktioner til en opgave.

17. Slidemaker

I denne film ser vi på hvordan vi fra appen kan gå direkte ind til webværktøjet Slidemaker på Skoletube. Slidemaker er enkelt og har samtidig nogle funktioner som man ikke finder i andre programmer til iPad; mediesamlinger, simultant samarbejde og remix. Vi ser på et udvalg af funktioner.

18. Tiki-Toki

I denne film ser vi på hvordan vi kan springe ind i tidslinjeværkstedet Tiki-Toki fra appens værktøjskasse. I tidslinjen ser vi på hvordan vi kan redigere en begivenhed samt indsætte billeder og andre medier.

19. Thinglink

I denne film ser vi på hvordan vi fra appen kan gå direkte ind til webværktøjet Thinglink på Skoletube. Thinglink gør det nemt for os at lave en forklaring til billeder vi måtte have taget.

20. MindMeister

I denne film ser vi på hvordan vi fra appen kan gå direkte ind til webværktøjet Mindmeister på Skoletube.

21. Padlet

I denne film ser vi på hvordan vi fra appen kan gå direkte ind til webværktøjet Padlet på Skoletube. Padlet er stærkt til hurtigt at gøre en brainstorm eller en debat klar til flere brugere.

Kapitel 3: Samarbejde med andre apps

22. Introduktion til kapitel 3

I denne film gennemgår vi kort princippet for det vi skal arbejde med i kapitel 3, nemlig det at kunne sende alle mulige materialer på vandring fra bruger til bruger via Skoletube. I stedet for at tænke Skoletube som et sted for mediefiler, skal du nu droppe medie – og bare tænke filer. Det kan være projekter lavet i Pinnacle Studio, bøger lavet i BookCreator som du og andre kan skrive videre på, det kan være præsentationer, regneark og dokumenter og meget meget mere.

23. BookCreator

I denne film ser vi på nogle muligheder med BookCreator. For det første hvordan vi udgiver en bog til Skoletube.
Det betyder at andre kan åbne vores bog i iBooks eller i BookCreator. For det andet at vi kan lave vores bog om til en film. Det betyder at vi kan udgive vores bog i et format som alle kan se uanset udstyr. Filmen kan vi så udgive til Skoletube eller vi kan sende den ind på klippebordet i Pinnacle Studio, hvor man kan lægge musik på, og bygge videre på sin fortælling.

24. Pages

I denne film ser vi på hvordan vi ganske enkelt kan udgive et Pages-dokument til Skoletube. Det giver nogle perfekte muligheder for fx at andre kan læse eller skrive videre i vores dokument. Funktionen kan læreren fx bruge til at stille rammerne for en besvarelse, eller eleverne kan udnytte funktionen til at samarbejde og koordinere gruppens opgaver. Funktionen er den samme om du bruger Keynote, Numbers eller Pages.

25. Garageband

I denne film ser vi på hvordan du kan udgive et projekt i Garageband direkte til Skoletube. Dermed har du som iPad-bruger et komplet lydstudie koblet sammen med resten af klassens workflow. 

26. Projekter fra Pinnacle Studio

I denne film ser vi på hvordan et projekt eksporteres for derefter at blive åbnet via Skoletube appen. På denne måde kan vi udveksle projekter og fx deles om forskellige opgaver i forhold til redigering af en film.

27. Explain Everything

I denne film ser vi på hvordan vi kan eksportere vores projekter i Explain Everything på forskellige måder. Vi ser også på hvordan vi kan sende vores projekt til Skoletube, sådan at andre kan importere projektet.

28. iMovie

I denne film ser vi på en smart funktion som gør det muligt at sende vores film fra videoværkstedet iMovie direkte til udgivelse på Skoletube. Funktionen kræver at udstyret benytter iOS 8 eller senere.

29. Afslutning

I denne film runder vi kurset af med at se på nogle af de videokurser på Lær IT, som kan guide jer videre med iPads og Skoletubes mange programmer og muligheder.