Kreative ordsprog i Book Creator

Multimodale fortællinger
Introduktion
I forløbet Kreative ordsprog skal eleverne lave en bog i værktøjet Bookcreator. De skal arbejde med nogle af de ordsprog, vi bruger i flæng i det danske sprog.
I aktiviteten skal eleverne arbejde med ordsprogene via forskellige modaliteter, hvor de skal arbejde med at forholde sig til hhv. ordsprogets konkrete samt billedlige betydning.
Eleverne arbejder sammen to og to, hvor de hjælpes ad med at tegne to billeder til deres ordsprog. Et af den konkrete betydning og et af den billedlige betydning. Tegningerne indsættes i bogen og makkerparret laver derudover også en lille lydfil i Bookcreator, hvor de skal forklare betydningen af deres ordsprog.
Til sidst samles alle klassens bøger til en samlet bog.
Ordsprog kan ofte være svære for børn at forstå og selv anvende. Mange af eleverne kender måske slet ikke ordsprogene og deres betydning. Ordsprogene kan hjælpe eleverne med at gøre det sprog mere levende og kreativt, samt gøre dem opmærksomme på vores sprog.
Det at eleverne bearbejder ordsproget gennem forskellige modaliteter gør, at det øger forståelsen og gør opgaven kreativ og åben for eleverne. Arbejdet med Bookcreator gør at eleverne afleverer et færdig produkt, som kan bruges af andre klasser, læses højt for de små eller gives til forældrene.
Alt efter aldersgruppe og niveau kan aktiviteten differentieres ved f.eks. kun at fokusere på tegningerne eller omvendt tilføje flere modaliteter som videoklip hvor eleverne skal mime ordsproget eller tekst hvor eleverne arbejder med at bruge ordsproget ind i en sammenhæng.
Læringsmålmodel-fullcirkel

Dansk 5.-6. kl.
Kommunikation

Eleven kan kommunikere med bevidsthed om sprogets funktion i overskuelige formelle og sociale situationer

Læringsmålmodel
forslag til
Læringsmål
Eleverne skal kunne tegne den konkret og den billedlige betydning af ordsproget samt kunne forklare betydningen af et ordsprog.
Eleverne skal blive bekendte med ordsprog og talemåder i vores sprog, og hvordan de kan bruges.
Eleverne skal kunne anvende forskellige modaliteter som lyd og tegning i Bookcreator til at forklare betydningen af ordsproget.
Forberedelse

Teknisk

Inden forløbet skal du have oprettet et bibliotek i Bookcreator til klassen, som eleverne kan tilmelde sig.
Der er en fordel at eleverne inden forløbet er bekendte med at at kunne indscanne eller fotografere tegninger, så de ligger som en fil, de kan anvende i Bookcreator.
Derudover er det godt at bruge noget tid på at udforske programmet fx ud fra tooltips-videoerne nedenfor, så du er sikker i det, når du skal gennemgå det med eleverne.

Fagligt

Som grundlag for et godt forløb, kan læreren med fordel starte forløbet med at lave en introduktion til hvad et ordsprog er, hvordan de er opstået osv.
Du kan evt. finde inspiration på videnskab.dk og sproget.dk
Lav eventuelt også en lille introduktion til Bookcreator eller anvend de mange tooltips her på Skoletubeguide

læringsmål2
forslag til
Forløbet

Eksempel

Del klassen i makkerpar og lad hver gruppe vælge et ordsprog, som de vil arbejde med.
Grupperne logger ind lærerens bibliotek.
Derefter opretter eleverne en bog.
Eleverne skriver deres ordsprog ind på deres side.
Det er muligt at diktere teksten samt at få skrivestøtte i arbejdet med tekst i Book Creator.
Eleverne tegner nu den konkrete betydning og den billedlige betydning.
Når eleverne er færdige med tegningerne uploades til Skoletube.
Nu kan eleverne indsætte billederne af tegningerne i bogen, direkte fra Skoletube.
Derefter laver eleverne et lydklip med forklaring af ordsproget.
Bøgerne samles til en fælles bog, som kan deles på klassens kanal.
Bøgerne fremlægges eller læses i klassen, til morgensamling eller for en venskabsklasse. Bøgerne kan også udleveres til forældrene.
læringsmål3
forslag til
Tegn på læring
Eleverne udtrykker ordsproget betydning gennem tegning og lyd.
Eleverne skelner mellem konkret og billedlig betydning i tegningerne.
Eleverne anvender Bookcreator til at lave et færdigt og gennemarbejdet produkt, hvor tegninger og lyd indgår.
Kolofon
læringsmål3
Dette forløb er udarbejdet af Marie Lassen Jørgensen og udgivet af LærIT under den åbne licens cc:by. Indlægget må deles, gengives og bearbejdes frit, når blot man krediterer ophavet “Kreative ordsprog med Book Creator” cc:by LærIT”