Memes

med Photopea

Introduktion

Velkommen til dette forløb, hvor eleverne skal lære kunsten at lave et meme. Et meme er et lille opfindsomt billede kombineret med en pointe i tekst. Samspillet har været brugt til at underholde, provokere eller udstille fx politiske personer og beslutninger. Der er derfor flere tråde fra selve det at eleverne laver et meme fx at humoren spiller ind som redskab overfor magthavere. 

Forløbets tekniske kvalitet består i, at eleverne her vil lære nogle grundlæggende vigtige funktioner i Photopea at kende, fx at arbejde med lag og tekst, samt hvordan de kan udgive deres arbejde til klassens kanal.

Det er nemt at gå i gang med forløbet, for vi har lavet en kort vejledning, der gennemgår hele processen, som I kan se sammen på klassen, og derefter er eleverne faktisk klædt på til at kunne prøve kræfter med et af de mest anvendte udtryk på internettet; et meme.

Rigtig god fornøjelse.

PS. Dette er det første af flere grundlæggende forløb om billedredigering. Efter dette forløb vil vi anbefale, at I kaster jer over Maskeleg (lær at arbejde med masker) og Søuhyrer (lær at arbejde med shapes og vektorgrafik).

Læringsmålmodel-fullcirkel

Dansk 5.-6. kl.
Fortolkning

Eleven kan forholde sig til almene temaer gennem systematisk undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster

Læringsmålmodel

forslag til

Læringsmål

  • Eleven kan åbne og redigere de enkelte lag i sit meme
  • Eleven kan udtrykke sig kort og tydeligt i to linjers tekst
  • Eleven kan skabe et samspil mellem billede og tekst

Forberedelse

Teknisk

Det er en forudsætning for forløbet, at du har oprettet enten en afleveringskanal eller en præsentationskanal, sådan at eleverne kan aflevere deres meme, og sådan at I kan se dem sammen bagefter.

Fagligt

Eleverne skal have viden om humor og satire.

læringsmål2

forslag til

Forløbet

Eksempel

Aktiviteten trin for trin

Start på klassen med at snakke om hvad et meme er. Se evt nogle eksempler på nettet. Diskutér hvad der gør et godt meme.

Se herefter denne vejledning sammen, der gennemgår hvordan man laver et meme i Photopea på Skoletube.

Herefter kan eleverne gå i gang.

De opretter et nyt projekt, fx med den forvalgte størrelse 1280 x 720.Herefter vælger de en skabelon med et billede og går i gang.

Den færdige meme udgives herefter til klassens kanal. 

Er I nysgerrige på flere muligheder, så vil afsnittene Grundlæggende, Lag på Lag og Tekst gå mere i dybden, med jeres behov for vejledninger.

læringsmål3

forslag til

Tegn på læring

Eleven har åbnet og redigeret de enkelte lag i sit meme

Eleven har udtrykt sig kort og tydeligt i to linjers tekst

Eleven har skabt et samspil mellem billede og tekst

Kolofon

læringsmål3

Dette forløb er forfattet af Peter Leth, og er udgivet af LærIT under den åbne licens cc:by. Indlægget må deles, gengives og bearbejdes frit, når blot man krediterer ophavet “Memes med Photopea” cc:by LærIT”

PS. Dette er det første af flere grundlæggende forløb om billedredigering. Efter dette forløb vil vi anbefale, at I kaster jer over Maskeleg (lær at arbejde med masker) og Søuhyrer (lær at arbejde med shapes og vektorgrafik).