Min egen sang

indspilning med Soundation
Introduktion
Velkommen til forløbet “Min egen sang”, hvor eleverne lærer at indspille musik i Soundation.
Vi skal både arbejde med optagelse af akustiske instrumenter som guitar og sang, men også med Soundations MIDI-instrumenter, hvorigennem vi får mulighed for at indspille musik med et utal af instrumenter.
Med udgangspunkt i en konkret sang vil eleverne få et indgående kendskab til de mange facetter, der er i forbindelse med indspilning og arrangering af et nummer. Det kræver ikke så meget at komme i gang. Faktisk kan man nøjes med sin computer og et par høretelefoner, idet vi kan anvende computerens indbyggede mikrofon til de akustiske optagelser og dernæst computerens tastatur til at spille på MIDI instrumenterne med. Når indspilningen er klaret, er der efterfølgende mulighed for at efterbehandle det indspillede materiale. Her vil vi komme omkring emner som kvantisering og velocity, men også hvordan vi retter eventuelle fejl uden at skulle indspille det hele forfra.
Vi kommer altså i dette forløb rundt om rigtig mange af musikfagets læringsmål. Eleven får kendskab til mikrofonsang, korsang, akustiske og elektriske instrumenter samt en forståelse for de forskellige lag i musikken. Eleverne vil også opdage, at de hurtigt kan tilføje ekstra instrumenter efter eget ønske eller bytte eksempelvis en akustisk bas ud med en synth-bas, eller en fløjtestemme ud med en elektrisk guitar.
Rigtig god fornøjelse.
Læringsmålmodel-fullcirkel

Musik 5.-6. kl.
Musikudøvelse

Eleven kan udfolde sig selvstændigt i sang, spil og bevægelse

Læringsmålmodel
forslag til
Læringsmål
Eleven kan udtænke en enkel melodi
Eleven kan synge til mikrofon
Eleven kan indspille digitale instrumenter via tastatur eller keyboard
Forberedelse

Teknisk

Det er en forudsætning for forløbet, at du har oprettet enten en afleveringskanal eller en præsentationskanal, sådan at eleverne kan udgive deres færdige sange til kanalen.

Fagligt

Eleverne skal have et grundlæggende kendskab til noder, toners navne og kunne finde toner og noder på et klaver.
Eleverne skal have viden om lagene i en sang og have en gennemgang af hvilken rækkefølge, som er mest hensigtsmæssig at producere sangen i. Denne gennemgang kan du give eleverne ved at se videovejledningerne her i forløbet under afsnittet Trin-for-trin eller ved at se samlingen af videovejledninger her.
Som støtte til de elever, der finder den kreative proces med at skabe en melodi og notere et nodebillede uoverskuelig, kan man evt uddele noder og tekst til dette forløbs eksempel.

læringsmål2
forslag til
Forløbet

Eksempel

http://www.skoletube.dk/video/2500175/7cee53003a6626bdb107

Aktiviteten trin for trin

Idefasen: Melodien opfindes
Det kan være svært at instruere sine elever til at være kreative og opfinde en melodi på kommando, men her er alligevel et par tip til at gå i gang. Lad fx eleverne spille rundgangen til en vamp i C eller D-dur. Leg med rækkefølgen af akkorderne eller at lave to akkorder gå frem og tilbage, fx D og Em. Ved at spille disse figurer dukker der nemt nogle lyde og melodier op i hovedet som eleven kan bygge ud fra.
Eleven kan i denne proces sidde ved et instrument eller spille digitalt med et midi-instrument ved computeren. Når melodien begynder at have en form, bør eleven notere sig melodien og akkorderne og lave en første indspilning uden andet end melodien. Hør skitse her.
Teksten forfattes
Nu er eleven klar til at gå i gang med at lave en tekst til sangen. Igen er det en hjælp at holde det enkelt, måske endda uden ende- eller krydsrim.

Selve indspilningen 

Herunder er en række film, der viser klargøring, akustiske og digitale indspilninger samt hvordan vi redigerer materialet til et færdigt produkt. Klik på den orange titel for at se vejledningen.
Klargøring

  • Hvad skal du bruge?
  • Juster tempo og click-track

Akustisk indspilning 1

  • Indspil guitar
  • Indspil vokal

MIDI sektion:

  • Tastatur eller MIDI-keyboard
  • Vælg et MIDI-instrument
  • Indspil en bas-figur
  • Rediger en MIDI optagelse
  • Kvantisér – så indspilningen rammer rytmen præcist
  • Velocity
  • Trommesæt1
  • Trommesæt2

Akustisk indspilning 2

  • Korstemme

Den færdige sang udgives herefter til klassens kanal på Skoletube.
 
 

læringsmål3
forslag til
Tegn på læring
Eleven har lavet en tekst, der passer til melodien
Eleven har lavet akustisk indspilning af sang
Eleven har lavet digitale indspilninger af instrumenter
Eleven har udgivet en færdig sang til klassens kanal
Kolofon
læringsmål3
Dette forløb er forfattet af Jesper Paakjær, og er udgivet af LærIT under den åbne licens cc:by. Indlægget må deles, gengives og bearbejdes frit, når blot man krediterer ophavet “Min egen sang” cc:by LærIT.