Novelleanalyse med Prezi

Multimodale analyser

Introduktion

I dette forløb skal eleverne arbejde med novelleanalyse i værktøjet Prezi. Prezi er oplagt at bruge til novelleanalyse, da det er et program der skaber rum for at lave en kreativ analyse, der ikke kun inddrager tekst, men også screencasts, video og billeder.

Prezi nemt at arbejde med og eleverne kan lave et inspirerende layout og en flot præsentation. Delingsfunktionen gør det let at samarbejde. Eleverne kan dele deres Prezi med klassekammeraterne og arbejde i den på samme tid.

I eksemplet tages der udgangspunkt i Sarah Engells novelle “Det vi har mistet”, som man med fordel kan bruge hos de ældste elever. Forløbet kan dog sagtens kombineres med andre noveller og bruges fra 5. klassetrin og op efter.

Eleverne skal via deres analyseredskab fremstille rammer i Prezi, hvorigennem de analyserer og fortolker novellen. Eleverne skal bruge både screencast, video, tekst og lyd for at formidle deres budskab.

F.eks. kan de filme sig selv, når de skal laver et resume, i analysen af miljøet i novellen indsætte billeder. Og de kan lave skærmoptagelser af eksempler fra teksten eller lave en lille video af berettermodellen, hvor de viser den anvendt på novellen.
Det er kun fantasien der sætter grænser for hvordan de anvender de forskellige modaliteter.

Når man laver novelleanalyse i Prezi gøres den til en multimodal og kreativ opgave, hvor eleverne er nødt til at dykke ned i teksten og forholde sig til indholdet for at kunne løse opgaven.

Prezi som digitalt værktøj er bl.a. med til at strukturere elevernes indhold og hjælper dem til at anskueliggøre processen og punkterne i analysearbejdet.

Prezi er deruodver også med til at skaber rum for differentiering, da eleverne enten kan vælge at skabe deres egen Prezi helt fra bunden eller vælge en af de skabeloner som allerede ligger tilgængelig i programmet. På den måde stilladseres eleverne i arbejdet ud fra skabelonerne og elever og lærer kan selv forme hvor meget og hvor lidt eleverne skal udfordres i værktøjet.
De multimodale muligheder
 tilgodeser differentiering også ift læse- og skrivesvage elever.

Novelleanalyserne kan nemt deles på skoletube og fremlægges på klassen og gemmes til senere brug – fx til at repetere tekster i læseperioden frem mod prøven i dansk.

Læringsmålmodel-fullcirkel

Dansk 7.- 9. kl.
Fortolkning

Eleven kan gennemføre en målrettet analyse af en tekst

Læringsmålmodel

forslag til

Læringsmål

Eleverne opnår kendskab til elementerne i en novelleanalyse

Eleven kan analyse og fortolke en novelle

Elever kan anvende teksten til at argumentere for deres fortolkning

Eleven kan formidle viden multimodalt via tekst, video og billeder

Lære Prezis præsentations funktioner at kende

Forberedelse

Teknisk

Det er en forudsætning for forløbet, at du har oprettet enten en afleveringskanal eller en præsentationskanal.

Fagligt

Eleverne skal have viden om at analysere novelle i dansk.

læringsmål2

forslag til

Forløbet

Eksempel

Aktiviteten trin for trin

Eleverne starter med at arbejde med novellen på klassen f.eks. ud fra ovenstående opgave.

Eleverne deles i makkerpar og sammen skal de nu fremstille en analyse af novellen.

Læreren laver en fælles introduktion til Prezi og viser de værktøjer, som eleverne vil få brug for gennem arbejdet med analyserne.

Herefter går eleverne i gang med deres analyser.

Den ene elev starter med at oprette gruppen Prezi. Gruppen vælger om de vil arbejde med en skabelon eller oprette en tom, alt efter hvad de synes passer til deres præsentation.

Efter oprettelsen deles Prezien med makkeren, så begge elever kan arbejde i denne samtidigt.

Eleverne går nu i gang med at fylde indhold i rammerne. Eleverne kan, når de skal indsætte indhold i rammerne, selv lave layout eller vælge et af de layout, som allerede er lavet i programmet. 

I rammerne arbejdes både med tekst, billeder og video. Ift arbejdet med billeder kan der også arbejdet med redigering af deres valgte billeder, så de derigennem også tolker på novellen.  

Du kan som lærer sætte rammer op for, i hvilke dele af analysen, der skal bruges billeder, hvor der skal laves screencasts, og hvor der skal skrives tekst. Eller blot lade det være op til eleverne selv at vælge, hvilket medie de finder mest anvendeligt til de forskellige dele i analysen. Finder trin for trin videoer til Screencast-o-Matic og til Screencastify.

Eleverne arbejder med udtrykket på deres prezi, fx med overstregninger og symboler, og når eleverne er færdige med deres analyser, udgives de til klassens kanal på Skoletube så resten af klassen kan se og tilgå dem.

Herefter kan præsentationerne fremlægges for klassen og gemmes til senere brug.

læringsmål3

forslag til

Tegn på læring

Eleverne anvender Prezis præsentationsmuligheder

Eleverne formulerer sig i billeder, på tekst og via video om novellens indhold og fortolkning

Eleverne bruger eksempler fra novellen til at underbygger deres analysepunkter.

Kolofon

læringsmål3

Dette forløb er udarbejdet af Marie Lassen Jørgensen og udgivet af LærIT under den åbne licens cc:by. Indlægget må deles, gengives og bearbejdes frit, når blot man krediterer ophavet “Novelleanalyse med Prezi” cc:by LærIT.