Undertekster

med WeVideo
Introduktion
Velkommen til dette engelsk-forløb, hvor eleverne skal lære at lave undertekster på film.
Ved at lære at lave en film med undertekster træner eleverne på en gang skriftlighed og mundtlighed samtidig med, at de får et filmisk håndværk med sig – nemlig det at kunne lave gode undertekster efter en række standardindstillinger.
De skal lave korte dokumentarer med fokus på speak og undertekster. Eleverne udvælger 3-5 videoklip fra Wevideos Star Library og sætter disse sammen til en lille film på maks et minut. Herefter skriver de et kort manuskript på 5-10 linjer som både speakes og laves som undertekster.
Foruden at træne både skriftlighed og mundtlighed vil eleverne også lære det grundlæggende håndværk at undertekste. Til det formål har vi lavet en guide med indstillinger og talværdier, som eleverne kan følge.
Forløbet kan tilrettelægges og differentieres, så alle kan være med. Det er nemlig muligt at vælge imellem tre forskellige forhold mellem tekst og speak. Eleverne kan vælge at lave:
dansk speak – engelsk tekst
engelsk speak – dansk tekst
engelsk speak – engelsk tekst
Uanset hvilket forhold man vælger, bliver den enkelte elev klogere på at lave gode undertekster til sin film samtidig med, at mundtlighed og/eller skriftlighed styrkes.
Rigtig god fornøjelse
Læringsmålmodel-fullcirkel

Engelsk 5.-6. kl.
Skriftlighed

Skriftsproget understøtter mundtligheden

Læringsmålmodel
forslag til
Læringsmål
  • At kunne skrive korte sætninger på engelsk.
  • At kunne speake på dansk eller engelsk
  • At kunne lave undertekster til en film
  • At kunne oversætte fra dansk til engelsk eller fra engelsk til dansk
Forberedelse

Teknisk

Det er en forudsætning for forløbet, at du har oprettet enten en afleveringskanal eller en præsentationskanal.

Fagligt

Eleverne skal kunne udtrykke sig med korte sætninger både mundtlig og skriftlig på engelsk.

læringsmål2
forslag til
Forløbet

Eksempel

Aktiviteten trin for trin

Eleverne starter med at udvælge det emne, de vil lave deres film over. Se evt. dette ark for inspiration til emner. Når de har valgt et emne, går de ind på Wevideos Star Library og søger efter emnet. (Husk at søgeordet skal være på engelsk)
Herefter udvælger de 3-6 klip, som de vil bruge i filmen og trækker dem ned på klippebordet. Disse klip skal være inspirationskilden til deres manuskript.
Klippene trimmes, så filmen maks er 1 minut. Det vil sandsynligvis blive nødvendigt, at ændre lidt på klippenes længde igen, når speaket er indtalt.
Der er mulighed for, at eleverne kan lave:

  • Dansk speak – Engelsk undertekst
  • Engelsk speak – Dansk undertekst
  • Engelsk speak – Engelsk undertekst

Nu skriver eleverne et kort manuskript på 5-10 linjer inspireret af de klip, som de har udvalgt.
Manuskriptet indtales direkte i Wevideo således, at speaket kommer til at ligge under de respektive klip.
Nu skal underteksterne laves. Vi anbefaler, at eleverne bruger denne vejledning som rettesnor for underteksternes format.
Som en sidste detalje indsættes underlægningsmusik. Her kan eleverne også vælge, at søge i Wevideos Star Library, der også rummer en masse frit tilgængelig musik.
Afslutningsvist kan det blive nødvendigt at justere lydniveauerne, så musikken ikke overdøver speaket.
Til sidst udgives filmen på klassens kanal.

læringsmål3
forslag til
Tegn på læring
  • Eleven har skrevet korte sætninger på dansk eller engelsk, der kan bruges som undertekst
  • Eleven har indtalt underteksten på dansk eller engelsk
  • Eleven har lavet undertekster til sin film og fulgt vejledningen for indstillingerne af dem.
  • Eleven har oversat sin tekst eller speak til engelsk.
Kolofon
læringsmål3
Dette forløb er forfattet af Jesper Paakjær, og er udgivet af LærIT under den åbne licens cc:by. Indlægget må deles, gengives og bearbejdes frit, når blot man krediterer ophavet “Undertekster med WeVideo” cc:by LærIT”
Vi anbefaler at man laver undertekster i WeVideo med følgende indstillinger:

  • Teksten er Roboto 52
  • Hvid tekst med sort baggrund – opacity 55%
  • Gennemsigtig baggrundsfarve for selve kassen med teksten.
  • Spacing 3-4 fordi det gør det nemmere at læse
  • Linjehøjde tror jeg skal sættes til 120.
  • Teksten er centreret
  • Når man kigger på teksten inde i editoren er der nederst to koordinater – x og y. Jeg har i mit eksempel alle mine tekster til at stå i y=825.
  • 1 linje tekst = min. 3 sek. 2 linjer er min 5 sek.
  • Lær mere om tekster i WeVideo her.

Fremhævet billede til dette inspirationsforløb er screen dump fra WeVideo.