Pathfinder – bliv pilot på Skoletubes nye værktøj
Giv læring ben at gå på
Bliv testpilot på det nye værktøj Pathfinder – og tag undervisningen med udenfor!
Hvordan ville det se ud, hvis dine elever bevægede sig gennem et undervisningsforløb, ikke med papir og blyant, men med mobilen i hånden – og hele skolen, naturen eller byen som læringsrum?
Pathfinder er et nyt kommende værktøj på Skoletube, hvor du kan designe læringsruter, som eleverne følger via en app. Undervejs møder de opgaver, valg, quizzer og videoer, som du har sat op i din rute. Det kan være i skolegården, på villavejen, i skoven – eller lige der, hvor din undervisning folder sig ud.
Du styrer indhold, rækkefølge og progression – og eleverne styrer fødderne. De vælger tempo, men du har stadig hånd i hanke med målene og indholdet.
Vi er i gang med at finpudse de sidste detaljer – og nu har du chancen for at være med helt fra begyndelsen.
Vi leder efter testpiloter!
Vi søger undervisere, der har lyst til at afprøve Pathfinder med deres elever og dele deres erfaringer. Det kræver ikke teknisk kunnen – bare nysgerrighed, mod på at tænke i ruter, og lyst til at give feedback, så vi kan gøre værktøjet endnu bedre.
– Du får adgang før alle andre
– Vi hjælper dig i gang
– Du får direkte kontakt til udviklingsteamet
Er du klar på at prøve noget nyt i din undervisning?
Så tryk på knappen herunder og skriv i mailen hvem du er, så åbner vi adgangen for dig og din klasse.
Lidt fakta om Pathfinder
Hvis du er mere nysgerrig på Pathfinder på Skoletube, så se lige her:
- Pathfinder bliver en del af skoletubepakken
- Pathfinder benytter ikke underdatabehandlere
- Både elever og lærere kan oprette ruter i pathfinder
- Pathfinder præsenteres officielt på Skoletubes Webitkonferencedag d. 21. aug. Tilmeld dig her: https://laerit.dk/webit-2025/
Vil du se hvordan det virker?
Hvis du er nysgerrig på, hvordan det virker eller hvis du har brug for hjælp som testpilot, så kan du se den lille hurtige video, som vi har lavet til Pathfinder herunder.
Så er du klar og ready to go – men HUSK, du skal lige melde dig som pilot, før adgang og links fra videoen virker.
Få mere nyt hver torsdag
To filmkonkurrencer – to stærke grunde til at sætte eleverne bag kameraet
Hvad enten eleverne skal undersøge virkeligheden eller få publikum til at kigge sig over skulderen, er filmproduktion en stærk måde at arbejde med genre, fortælling og filmiske...
Fra koens liv til fremtidens mad: Tre nye undervisningsforløb fra SMK
Hvad har en ko i et gammelt maleri, lyden af en lokal park og en kampagne for fremtidens fødevarer til fælles? Det er tre forskellige veje ind i nogle af de store spørgsmål om...
Spil Danish Dynamite med din klasse med Edufit
Juni står i fodboldens tegn. Der er VM, desværre uden Danmark, men det betyder heldigvis ikke, at vi ikke kan få lidt rød-hvid fodboldstemning ind i klasseværelset. I juni måned...