Sådan sikrer du, at dine eksamensproduktioner kan afspilles af underviser og censor

Når du afleverer dine eksamensopgaver digitalt – fx en video, podcast eller interaktiv præsentation – skal du være helt sikker på, at både din underviser og censor kan se det, du har lavet. Det gælder også selvom de ikke nødvendigvis har adgang til Skoletube eller Studietube.
Del dine produktioner med privat link
Det vigtigste du skal vide er: Når du har lavet noget med et værktøj på Skoletube eller Studietube, så skal du udgive det og dele et privat link.
Et privat link fungerer som en nøgle – det giver adgang til netop dit indhold uden, at modtageren skal logge ind. På den måde kan både underviser og censor åbne din produktion med ét klik.
Se hvordan – værktøj for værktøj
For at gøre det nemt for dig, har vi samlet en række korte videoguides. Hver video viser præcis hvordan du udgiver fra det enkelte værktøj til Skoletube eller Studietube – og hvordan du henter det rigtige link, som du kan aflevere.
Flere produktioner? Opret en kanal
Hvis du har flere produktioner, du skal aflevere (fx én video, én plakat og én lydfil), så kan du samle det hele ét sted: i en kanal.
En kanal fungerer som en mappe, du selv styrer. Du kan lægge alt dit materiale derind og dele ét samlet link. Hvis du vil beskytte indholdet, kan du også tilføje en kode, som kun din underviser og censor får.
Se hvordan du laver og deler både en kanal og kode:
Tænk worst case – og lav en lokal backup
Selvom alt virker online i dag, kan man aldrig helt vide, hvordan forbindelsen er på selve eksamensdagen. Derfor anbefaler vi, at du også gemmer en lokal backup af dine produktioner.
I nogle værktøjer kan du hente din produktion ned som fil direkte – og i de tilfælde hvor det ikke er muligt, kan du lave en skærmoptagelse med fx ScreenPal eller WeVideo, og gemme optagelsen på din computer.
På den måde er du sikret, hvis nettet driller – og du kan stadig aflevere en flot og gennemarbejdet præsentation.
Uanset om du laver videoer, plakater, podcasts eller præsentationer, så håber vi, at dine produktioner både spiller teknisk – og gør indtryk fagligt. Brug guiderne, del dine links, husk backup’en… og så er der bare tilbage at sige:
Knæk og bræk, held og lykke. Du har styr på det!
Få mere nyt hver torsdag

Gør dine slides levende – nu med medier fra Skoletube
Nu bliver det endnu lettere at engagere eleverne – direkte fra dit slideshow.AhaSlides har nemlig åbnet døren for, at du kan indlejre medier fra Skoletube og Studietube i dine...

Sommer, is og bevægelse – ny udfordring i Edufit: Ice Ice Baby
Så er vi trådt ind i juni – og det betyder ikke bare sol, sommer og skoleårets sidste krampetrækninger, men også den sidste månedsudfordring i Edufit for dette skoleår....

AhaSlides får nyt look – og det er stadig lige til at gå til
Hvis du har brugt AhaSlides via Skoletube, har du måske allerede lagt mærke til det: platformen har fået en visuel overhaling. Men bare rolig – det er stadig det samme værktøj,...