Tyskspil med Easelly

Kreativ leg og læring
Introduktion
I dette forløb skal eleverne i tysk fremstille spil, som tager udgangspunkt i faget. Eleverne fremstiller spilleplader i Easelly hvor spilleren undervejs vil blive stillet små spørgsmål og opgaver om tyskfaget, som de skal løse. I eksemplet her er de grammatiske regler om udsagnsordenes bøjning flettet ind i spillet.
Via Easellys mange funktioner og muligheder skabes der rum for, at eleverne kan lave et flot layout på deres spil. Spillene kan tage udgangspunkt i alle faglige emner.
Spørgsmålene optager eleverne på en lille film, som de uploader til deres egen kanal på Skoletube. Dette gøres nemt via deres smartphone eller tablet, hvorefter de kan uploade dem direkte til deres kanal på Skoletube. Eleverne kan nu bruge de QRkoder, som automatisk dannes, når videoerne uploades til kanalen til deres spilleplade.
Når eleverne skal spille spillet og lander på et af felterne med en QRkode, vil de med deres mobiltelefon eller tablet let kunne tilgå videoerne.
Når eleverne har lavet spillepladerne færdige printes de, og parallelklassen inviteres til spilletime, hvor spillene afprøves.
Forløbet kan differentieres på flere niveauer. Både i form af Easellys mange funktionaliteter ift enten at vælge en skabelon eller selv oprette en spilleplade ud fra tomt lærred, samt i indholdet af hvilke faglige hjørner der tages fat i, i faget
Forløbet er en sjov og anderledes måde at arbejde med de grammatiske regler, repetere et forløb eller øge elevernes ordforråd – Det er kun fantasien, der sætter grænser.
God fornøjelse.
Læringsmålmodel-fullcirkel

Tysk 5-7. kl.
Mundtlig kommunikation

Eleven kan kommunikere på tysk mundtligt om nære emner i et meget enkelt og forståeligt sprog

Læringsmålmodel
forslag til
Læringsmål
Eleverne træner at formulere grammatiske regler til andre elever
Eleverne får udvidet deres ordforråd
Eleverne træner grammatiske regler gennem leg
Forberedelse

Teknisk

Det er en forudsætning for forløbet, at et medlem af hver gruppe opretter en kanal på Skoletube. Hertil uploades gruppens spørgsmål.
Alle gruppens medlemmer meldes ind i kanalen.

Fagligt

Læreren sætter rammen for, hvad spillene skal dreje sig om.
Det kunne fx være at træne udsagnsordenes bøjning, forholdsord, ordforråd eller ordklasser.
Der kan også produceres forskellig spil, som træner forskellige ting. Det aftales ligeledes hvor mange spørgsmål, der skal være på spillepladen.

læringsmål2
forslag til
Forløbet

Eksempel

Aktiviteten trin for trin

Klassen inddeles i hold af to elever.
Når eleverne kommer i grupper, skal de starte med at åbne programmet. De skal nu i gang med spillepladen.
Eleverne kan vælge, om de vil bruge en af de forproducerede skabeloner, eller om de vil oprette deres egen.
Gruppen starter med at finde en baggrund, med mindre de har valgt at bruge en af skabelonerne.
Derefter laver eleverne et lille felt, hvor de på tysk formulerer spillereglerne i en lille tekst.
Herfra går de i gang med at arbejde med at lave spillefelterne og felterne, hvor QRkoderne skal stå.
Når eleverne er færdige med spillepladen, skal de i gang med at producere de små videoer med spørgsmålene. Når eleverne har filmet videoerne uploader de dem til kanalen. Når videoerne er uploadet til skoletube gemmes QR-koderne på computeren.
Nu indsættes QR-koderne på spillepladen.
Når eleverne er færdige med spillepladen, uploades den til Skoletube, printes og lamineres denne, og der findes terninger og spillebrikker. Herefter inviteres parallelklassen til spilletime.
Skoletubeguide findes flere vejledninger til programmet.

læringsmål3
forslag til
Tegn på læring
Eleverne har forklaret grammatiske regler i spillet.
Eleverne har samarbejdet om spillene – Både i udførelsen og gennemførelsen.
Eleverne har produceret en spilleplade i værktøjet Easelly
Eleverne har gennemført de andres spil og løser spillets spørgsmål
Kolofon
læringsmål3
Dette forløb er forfattet af Marie Lassen Jørgensen, og er udgivet af LærIT under den åbne licens cc:by. Indlægget må deles, gengives og bearbejdes frit, når blot man krediterer ophavet “Tyskspil med Easelly” cc:by LærIT”
Topbillede: cc0 Moritz320 fra Pixabay