Vands kredsløb

præsenteret i Prezi
Introduktion
I dette forløb skal eleverne lave en Prezi, der fortæller om vandets kredsløb.
Prezi bruges normalt til at lave en præsentation af et emnearbejde, men i dette forløb bruges Prezi til at fremstille de forskellige delprocesser i vandets kredsløb. Hvert slide skal altså fortælle en bestemt proces i kredsløbet i kronologisk rækkefølge.
Eleverne kan på denne måde både benytte sig af billeder, korte videoer og skriftsproget i sin fremstilling.
God fornøjelse.
Læringsmålmodel-fullcirkel

Natur / Teknologi 3.-4. kl.
Modellering

Eleven kan anvende enkle modeller til at vise helheder og detaljer

Læringsmålmodel
forslag til
Læringsmål
Eleverne kan forklare vandets kredsløb i store træk
Eleverne benytter de vigtige fagord i hver delproces af vandets kredsløb, og bruger disse meningsfyldt
Forberedelse

Teknisk

Det er en forudsætning for forløbet, at du har oprettet enten en afleveringskanal eller en præsentationskanal.

Fagligt

Klassen skal have arbejdet med vandets kredsløb, samt udvalgte centrale fagord/begreber.

læringsmål2
forslag til
Forløbet

Eksempel

Aktiviteten trin for trin

Log på Skoletube og åben Prezi
Opret ny Prezi. Vælg fx en skabelon der allerede skildrer en proces.
Giv din Prezi en titel
Skriv forklaringer til hver delproces (en delproces pr “bobbel”)
Indsæt egne billeder fra din computer, billeder på Skoletube, billeder fra nettet, pile figurer og evt. filmklip fra Skoletube eller Youtube og links.
Udgiv til klassens kanal på Skoletube.
 
 

læringsmål3
forslag til
Tegn på læring
Eleverne ved hvilke delprocesser der findes i vandets kredsløb
Eleverne kan forklare hvad der er vigtigt ved de enkelte delprocesser
Eleverne kan bruge relevante fagord i sin forklaring
Eleverne udvælger billeder til at underbygge deres forklaring
Kolofon
læringsmål3
Dette forløb er forfattet af Malene Olsen, og er udgivet af LærIT under den åbne licens cc:by. Indlægget må deles, gengives og bearbejdes frit, når blot man krediterer ophavet “Vandets kredsløb i Prezi” cc:by LærIT