En konfirmationsfortælling

med screencast O matic

Introduktion

For mange elever er skoletiden på 7. årgang præget af særligt én central begivenhed, den kristne konfirmation.

Derfor skal eleverne i dette forløb arbejde med konfirmationens udvikling gennem tiden med udgangspunkt i en konfirmationsfortælling fra et familiemedlem. En fortælling som skal formidles ved hjælp af Screencast O Matic. Elevernes produkt skal bl.a. indeholde en sammenligning med egne oplevelser af konfirmationsundervisningen, en overvejelse om fremtidsudsigterne for konfirmationen som overgangsritual og perspektiver på religionens betydning i fremtiden.

I forløbet skal eleverne derfor undersøge, interviewe og bearbejde kildemateriale, som de selv indhenter i form at et interview. Det bliver op til eleven selv at udvælge en interviewperson.

Læringsmålmodel-fullcirkel

Historie 7.-8. kl.
Fortolkning

Eleven kan udvælge kilder til belysning af historiske problemstillinger.

Eleven kan udarbejde løsningsforslag på historiske problemstillinger med afsæt i udvalgte kilder.

Læringsmålmodel

forslag til

Læringsmål

1. Eleven kan udvælge en relevant kilde til belysning af problemstilling.

2. Eleven kan anvende interviewteknikker.

3. Eleven kan diskutere konfirmationens udvikling gennem tid.

Forberedelse

Teknisk

Det er en forudsætning for forløbet, at du har oprettet enten en afleveringskanal eller en præsentationskanal.

Fagligt

Det er en forudsætning, at eleverne har kendskab til konfirmationens historie inden dette afsluttende forløb gennemføres.

Endvidere vil det være en fordel, at eleven har kendskab til formen på et interview, eller at underviseren, hjælper med at udforme en interviewskabelon.

læringsmål2

forslag til

Forløbet

Eksempel

Aktiviteten trin for trin

Eleverne skal individuelt udarbejde en interviewskabelon og vælge den interviewperson, som de gerne vil bruge som kilde (forældre/bedsteforældre). Eleverne kan bl.a. tage udgangspunkt i følgende spørgsmål:

● I hvilket årstal blev du konfirmeret?

● Hvad foregik der til konfirmationsundervisningen?

● Hvorfor valgte du at blive konfirmeret?

● Hvilken rolle spillede gaverne i din konfirmation?

● Hvad har din konfirmation siden betydet for dit liv?

● Tror du, at folk i fremtiden vil blive konfirmeret? Hvorfor/hvorfor ikke?

Eleverne skal formidle interviewpersonens fortælling ved hjælp af Screencast O Matic.

I fortællingen skal eleverne bl.a.:

➔ Beskrive interviewpersonens oplevelse af konfirmationen.

➔ Fortælle om de største forskelle ift. konfirmationsundervisningen før og nu.

➔ Overveje fremtiden for konfirmationen – vil folk i fremtiden blive konfirmeret? Hvorfor/hvorfor ikke?

Start med at oprette et nyt projekt i slidemaker. Lad eleverne sætte deres præsentation sammen ved at hente billeder ind, og skrive tekst. Når præsentationen er færdig, skal eleverne starte screencast O matic og optage deres fortælling Herefter udgives optagelsen til skoletube.

læringsmål3

forslag til

Tegn på læring

Eleven kan udarbejdet en interviewskabelon.

Eleven kan gennemføre et struktureret interview med udgangspunkt i en interviewskabelon.

Eleven kan bruge Screencast O Matic til formgivning og formidling af en autentisk konfirmationsfortælling.

Eleven viser indsigt i det overordnede emne, og en forståelse for konfirmationens udvikling gennem tid.

Kolofon

læringsmål3

Dette forløb er forfattet af Rasmus Godsk, og er udgivet af LærIT under den åbne licens cc:by. Indlægget må deles, gengives og bearbejdes frit, når blot man krediterer ophavet “En konfirmationsfortælling” cc:by LærIT”