Et fantasisk samspil mellem Webaviser og Skoletubes værktøjer

by

8. g på Tibberupskolen i Espergærde har vundet aviskonkurrencen “Nyhedsugen” med den avis, som de har kaldt; Visionen. Avisen et fantastisk praksisekempel på, hvordan man kan kombinere Webavis skabelonerne på Skoleblogs med alle Skoletubes værktøjer.

Kigger man på de enkelte artikler, så er det ikke svært at se, hvorfor avisen har vundet.

Tag f.eks. artiklen om Bagsiden af Youtube-drømmen, hvor klassen har brugt en app til at simulere en sms-korrespondance og lagt den ind i artiklen. Der er også artiklen; Ufrivillig barnløshed kan knuse drømme, hvor eleverne har gjort artiklens billede interaktivt ved at bruge thinglink, og de har samtidig anvendt easel.ly til at lave infografik.

Envidere så er artiklerne spækket med videoer, som flittigt gør brug af blandt andet Wevideo på Skoletube. Både til at anmelde Drømmekager, eller til at redigere interviews eller lave Voxpops. Ja, klassen har endda anvendt Powtoon til at lave små animationsfilm, som hjælp til at løfte artiklens fortælling og budskab.

Vi synes, at det er fuldt fortjent, at 8.g på Tibberupskolen er en vinder af Nyhedsugen, og er samtidig rigtig glade for at se, hvordan kombinationen af Webavis skabeloner på Skoleblogs og de mange digitale værktøjer på skoletube, bliver kombineret i faglige, meningsfulde og interessante forløb. Har du selv fået “blod på tanden”, så er det nemt at komme i gang – både med Webaviser på skoleblogs og alle værktøjerne på skoletube.   

Rigtig god fornøjelse!

0 Comments

Trackbacks/Pingbacks

  1. Google - Google Check below, are some totally unrelated websites to ours, even so, they're most trustworthy sources that we use.