FN’s Verdensmål med kaninen Milton på Skoletube

af

Den nysgerrige kanin Milton er netop blevet en del af Skoletubes kreative vennekreds.

Milton around the world er et helt nyt undervisningsmateriale til indskolingen. Et materiale der med 17 eventyrlige fortællinger skal lære børn om FN’s Verdensmål. Materialet er gratis og henvender sig til indskolingens 0.-2. klasser.

De første to bøger er allerede udkommet i en helt særlige Book Creator udgave, med spændende opgaver og lærerige aktiviteter. Og de ligger klar til at bruge i Book Creator på Skoletube. Her er et indlejret eksempel:

I bogen “Mit navn er Milton!” lærer børnene Milton og hans venner at kende. Med leg og sjove opgaver arbejder de med bogen i Book Creator, hvor de også kan lytte til fortællingen, der er indlæst som en del af bogen.

I 17 søde fortællinger tager Milton efterfølgende eleverne med ud i verden, for at sætte fokus på den positive udvikling der sker mange steder.
 

Miltons rejse er begyndt 

Den første bog i serien om Verdensmålene er netop kommet på hylden.
I “Milton og de magiske lilla ris” handler det om Verdensmål 1 – Afskaf Fattigdom.
I bogen rejser Milton til Bangladesh for at møde pigen Priya, hvis mor har skabt en positiv udvikling i deres lille landsby ved at dyrke og sælge lilla ris.
Priya fortæller Milton om, hvordan deres erfaring kan hjælpe andre landsbyer til at komme ud af ekstrem fattigdom.

Materialet og historierne er skrevet i børnehøjde, specielt tilpasset aldersgruppen. På den måde får eleverne en god forståelse for, hvad Verdensmålene betyder. Eleverne vil også få inspiration til, hvad de selv kan gøre for leve op til Verdensmålene.

Alle Milton bøgerne vil kunne findes på Skoletube og på Miltons egen hjemmeside.

 

Miltons hjemmeside
https://milton-around-the-world.com/

 

Bøgerne på Skoletube:

Mit navn er Milton: https://www.skoletube.dk/group/MitnavnerMIlton
Milton og de magiske lilla ris: https://www.skoletube.dk/group/Miltonogdemagiskelillaris