Fotofortælling på tysk
med Thinglink Introduktion
I dette forløb skal eleverne oversætte en tekst fra dansk til tysk. Ved hjælp af programmet Thinglink, skal eleverne samtidig tage et billede med deres mobiler som afspejler den tekst de skal oversætte.
Aktiviteten kan bruges både på mellemtrinnet og i overbygningen, da det er den enkelte underviser der bestemmer, hvad eleverne skal oversætte. Der er samtidig god mulighed for at differentiere niveauet i sætningerne. Eleverne skal tænke kreativt, så billede og tekst hænger sammen.
Det kan være en god ide at lade dem prøve Thinglink forinden opgaven. Her kan de få tid til at ”nørde” programmet igennem og se hvilke lag af informationer, de kan lægge oven på deres billede.
Eleverne synes det er en sjov, anderledes og bevægende måde at arbejde med skriftlig tysk – god fornøjelse.

Tysk 5.-7. kl.
Skriftlig kommunikation
Eleven kan kommunikere på tysk skriftligt om nære emner i et meget enkelt og forståeligt sprog
Forberedelse
Teknisk
Det er en forudsætning for forløbet, at du har oprettet enten en afleveringskanal eller en præsentationskanal.
Fagligt
Eleverne skal have kendskab og viden til at bruge en ordbog. Eleverne skal vide, hvordan udsagnsord bøjes efter person, tal og tid. Samt viden om tyske navneord.
Det kan være en god ide at lade eleverne arbejde parvis, så de kan hjælpe og inspirere hinanden. Samtidig er det også en fordel, når billederne skal tages og det giver mange en tryghed, at de ikke står alene på billederne.
Eksempel
Aktiviteten trin for trin
- Udlever en tekst på dansk til eleverne, som de skal oversætte til tysk
- Eleverne tager et billede som matcher teksten med deres telefon
- Åbner Skoletube appen og uploader billedet
- Logger på Skoletube fra en computer
- Åbner billedet under Mine Medier og kopierer billedets webadresse
- Åbner programmet Thinglink
- Klikker på menupunktet Create og vælger fanen Web
- Indsæt den kopierede adresse til billedet og vælg Tag this image
- Klikker på billede for at indsætte punkter
- Indsæt den danske og den oversatte tekst i hvert sit punkt
- Udgiv til klassens kanal
Dette forløb er forfattet af Pernille Sørensen, og er udgivet af LærIT under den åbne licens cc:by. Indlægget må deles, gengives og bearbejdes frit, når blot man krediterer ophavet “Fotofortælling med Thinglink” cc:by LærIT”