Imødegå passive elever og uro med Ahaslides

af

Sådan kan du gøre din undervisning mere engagerende og eleverne mere aktive med Ahaslides.

Engang imellem er det nødvendigt med envejskommunikation i undervisningen. Her sidder elever og studerende mere eller mindre passivt lyttende. Det kan være demotiverende, skabe uro og forstyrre fokus for hele klassen.

Med Ahaslides kan du udfordre det problem. Ahaslides giver mulighed for at engagerer eleverne og gøre dem til aktive medspillere i din gennemgang på klassen eller holdet. Det sker via interaktive spørgsmål, afstemninger og quizzer, som du kan indbygge i din præsentation og gennemgang.

I det følgende kan du først se et eksempel på, hvordan Ahaslides bruges af Alinea i forbindelse med deres “Sofaskole” og herefter en hurtig gennemgang af, hvordan du selv kan opsætte dit eget engagerende slideshow med Ahaslides på Skoletube.

Da forlaget Alinea brugte Ahaslides til at engagere elever og kursister 

 

Forlaget Alinea brugte Skoletube og Ahaslides i forbindelse med deres “Sofaskolen” under Corona nedlukningen af skolerne. Det gjorde de med stor succes og fik engageret tusindevis af elever, som hver dag sad derhjemme og deltog aktivt i værternes undervisning fra forlagets studie i København.

Sådan kan du hurtigt og nemt lave dine egne engagerende præsentationer med Ahaslides på Skoletube.

 

I videoen herunder kan du se, hvor nemt du kan lave dine egne slidesshows. Vi har også en guide, som trin-fortrin gennemgår alle funktionaliteter i Ahaslides. Den finder du her på Skoletubeguide.