Tabeller
med Wrapster / AnimotoVed at inddrage det kreative værktøj Animoto på Skoletube eller Wrapster i Skoletube appen giver vi eleverne en kreativ knage at hænge deres viden på. De husker arbejdet bedre og kan senere gå tilbage og gense deres arbejde.
Tanken er, at der arbejdes med tabellerne i små hold, så klassen får sin helt egen tabel-kanal med små kreative film, der skal støtte deres læring og give dem et sted at gå tilbage og gense klassens film.

Matematik 5.-6. kl.
Kompetencer
Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik
Teknisk
Det er en forudsætning for forløbet, at du har oprettet enten en afleveringskanal eller en præsentationskanal.
Fagligt
Eleverne har arbejdet med tabellerne og ved at hver af de små tabeller består af en række gangestykker.
Eksempel
Aktiviteten trin for trin
Aktiviteten er beskrevet i to afsnit, da begge programmer kan anvendes til løsning af opgaven. Først for Animoto (computer) og herunder for Wrapster (smartphone eller tablet).
Aktiviteten trin for trin – i Animoto
Eleverne skal først tage deres billeder og video til brug i præsentationen. Som det er vist i eksemplet, skal de beskrive tabellerne som gangestykker, samt vise resultaterne i både tal og billeder. Eleverne har ligeledes mulighed for at vise resultatet i små videoklip på op til 10 sekunders varighed.
Når eleverne har billederne liggende på deres telefon eller iPad uploades disse til en kanal på Skoletube, herfra kan de nemt hentes ind i præsentationen.
Eleverne åbner Animoto og opretter et nyt projekt, som navngives efter hvilken tabel de skal arbejde med.
Nu indsættes der billeder i præsentationen. Eleven vælger de billeder de har taget til brug i forløbet.
Dernæst vælges nu de små korte videoklip til præsentationen, som efterfølgende redigeres.
Herefter tilpasses rækkefølgen af billeder og filmklip så det passer med tabellen.
Nu er det tid til at sætte tekst ind i præsentationen, enten som tekst direkte på billederne eller ind som rene sætte tekst-slides.
Herefter vælger musik til præsentationen, samt et tema. Der er mange forskellige temaer tilgængeligt, det gælder blot om at gå på opdagelse og finde den helt rigtige.
Gennemse filmen og tilpas herefter hastigheden til man er tilfreds.
Når præsentationen er klar, udgives den let til klassens kanal på Skoletube.
Aktiviteten trin for trin – i Wrapster
Eleverne starter med at optage de billeder og videoklip, som de skal bruge til deres projekt. Som det er vist i eksemplet, skal de beskrive tabellerne som gangestykker, samt vise resultaterne i både tal og billeder. Eleverne har ligeledes mulighed for at vise resultatet i små videoklip. Klippene kan vare op til 10 sekunder.
Når billeder og video er taget og ligger på elevens telefon eller iPad, uploades disse nemt via Skoletube-appen.
Eleven åbner Wrapster i Skoletube appen og opretter et nyt projekt.
Herefter indsættes ens billeder, der nu ligger på Skoletube til projektet.
Dernæst hentes de små korte videoklip til præsentationen. Filmene redigeres herefter.
Herefter tilpasses rækkefølgen af billeder og filmklip, ved at trække rundt med medierne.
Nu er det tid til at sætte tekst ind i præsentationen. Man kan vælge at lægge tekst direkte på billederne eller ind som rene tekst-slides. Benyt et mix af begge muligheder og få det bedste resultat.
Så skal der vælges musik til præsentationen, samt et tema. Der er mange forskellige temaer tilgængeligt, det gælder blot om at gå på opdagelse og finde den helt rigtige.
Gennemse filmen og tilpas hastigheden til man er tilfreds.
Når præsentationen er klar, og du har gennemset den, udgives den let til klassens kanal på Skoletube