Tag med Skoletube og Læseraketten til Kenya
Tag med på eventyr sammen med Skoletube og ´LæseRaketten. Opdag Kenya – et land med utrolig natur, dyreliv, og kontraster mellem rig og fattig.
Gennem ægte historier fra kenyanske børn og skønlitterære fortællinger, baseret på FN’s 17 verdensmål, tilbydes danske elever fra børnehaveklasse til 6. klasse en unik mulighed for at lære om klimaændringer, adgang til mad og vand, og betydningen af uddannelse.
LæseRaketten i kombination med Skoletube er et godt redskab til at inspirere til læselyst og global forståelse.
Årets opgaver i Skoletube lægger op til at arbejde kreativt med både lyd, billeder, video, tegneserier og tekst, når eleverne skal formidle deres viden om børnene, historierne, Verdensmålene og Børnekonventionen.
Leg med IT og Skoletube har lavet to bogskabeloner i programmerne Book Creator og Bookiie med en skabelon til henholdsvis indskoling og mellemtrin.
Escape rooms
I kan også afprøve to sjove og lærerige escape-rooms, som er bygget til jer i programmet Thinglink på Skoletube. Eleverne skal løse matematiske gåder og gennemfør de tre niveauer, mens de træner deres matematiske færdigheder på en sjov og engagerende måde.
Opgaver med escape room-scenarier er designet til at stimulere tænkning og problemløsning på en sjov og interaktiv måde, perfekt til at skabe et dynamisk og aktivt læringsmiljø.
Lav tegneserier
I tegneserieværktøjet Pixton på Skoletube kan eleverne arbejde med LæseRakettens tekster. Her er der lavet skabeloner klar til alle de seks portrætter. I hver skabelon findes LæseRaket-barnet lavet som figur, så I hurtigt kan komme i gang med arbejdet.
Lad eleverne være kreative og digte små historier og fortællinger om børnenes liv med udgangspunkt i de beskrivelser, I finder i LæseRaketten.

Se flere tips og tricks her
NY AI undervisningsassistent på Skoletube
Ny AI-drevet undervisningsassistent direkte på Skoletube og Studietube. Værktøjet er skabt til undervisere og gør det nemt at få inspiration, materialer og struktur – hurtigt og uden teknisk besvær.
CoSpaces skifter navn – sig goddag til Delightex
På Skoletube har CoSpaces i flere år været et populært værktøj til at arbejde med kreativitet, rumlig forståelse, programmering og...
Få mere didaktisk værdi ud af videovejledningerne
Få mere ud af videovejledningerne – med enkle greb Som underviser kender du det sikkert: Videovejledninger kan være en værdifuld støtte, men tempoet...