Vet du norsk?
nabosprog i 2. klasseForløbet tager udgangspunkt i tekstuddrag fra nyere norske børnebøger, og der er således både mulighed for at snakke litteratur og sprog.
Efter at have læst en enkel tekst på norsk, skal eleverne ud fra teksten bestemme enkeltord, hvad angår forskelle og ligheder med det danske sprog.
Læreren udarbejder en Padlet, som stillads for arbejdet, som deles med eleverne. Eleverne arbejder samtidigt i klasserummet i den samme Padlet, men på hver deres pc eller tablet, mens læreren kan følge elevernes “opslag” i de 3 kolonner på klassens interaktive whiteboard.
Når klassens Padlet er færdig, uploades den til klassens præsentationskanal i Skoletube og deles evt. med skolens øvrige klasser og forældrene derhjemme.
Når ovenstående forløb er afviklet, kan ideen kopieres til forløb med svenske tekster.
Dansk 1.-2. kl.
Sprog og kultur
Eleven har viden om forskelle og ligheder ved enkle danske, norske og svenske ord og udtryk
forslag til
- Eleven kan læse og forstå en enkel norsk tekst
- Eleven kan i teksten finde ord og udtryk, der ligner danske ord
- Eleven kan forstå betydningen af de valgte ord
Teknisk
Det er en forudsætning for forløbet, at du har oprettet en præsentationskanal til din klasse.
Læreren opretter desuden en Padlet, som udgives til klassens kanal.
Fagligt
Forløbet tager udgangspunkt i tekstuddrag fra nyere norske børnebøger, og der er således både mulighed for at snakke litteratur og sprog. Før eleverne går i gang med opgaven, skal de have læst en enkel tekst på norsk.
.
forslag til
Eksempel
Aktiviteten trin for trin
Læreren opretter en Padlet med et norsk tekst-uddrag.
Denne Padlet udgives til klassens kanal, hvorved adgangen til den deles med klassen.
Eleverne deles i først i hold – derefter i par.
Parrene grupperer norske ord fra tekstuddraget i 3 kolonner:
Hold 1: Ord, som staves fuldstændig ens som på dansk
Hold 2: Ord, som ligner og forstås, men staves anderledes end dansk
Hold 3: Ord, som er svære at forstå og staves helt anderledes end på dansk
Eleverne besøger klassens kanal og kan derved anvende den Padlet, som læreren har delt med klassen.
Hvert elevpar opretter et opslag, hvor de skriver deres valgte ord ind.
Læreren følger klassens arbejde på klassens interaktive whiteboard.
Efter forløbet kan den færdige Padlet indstilles til kun at kunne ses, hvis man vil vise den færdige Padlet til forældregruppen eller andre interesserede.
forslag til
Niveau 2: Eleven kan finde ord og udtryk, der er stavet anderledes på norsk, fx roper/råber, men forstår ordene alligevel.
Niveau 3: Eleven kan læse ord, der er helt anderledes end danske, og kan regne ud, hvad de betyder ved at læse resten af teksten.
Niveau 4: Eleven kan læse udtryk, der er helt anderledes end danske, og kan regne ud, hvad de betyder ved at læse resten af teksten.
I forløb om norsk og svensk viser det sig ofte, hvor meget overskud eleverne har i forhold til at læse ord, som er “stavet forkert” – altså ord, som ligner dansk, men ikke er danske.Observationerne af, hvorvidt eleverne kan definere disse ord som “ikke-danske” giver et godt billede af elevernes danskfaglige niveau.
Det visuelle i opdelingen af ord i 3 kolonner i en padlet giver et naturligt samtalegrundlag for at snakke om ligheder og forskelle i sprogene.
Hvad skal de bygge videre på i næste forløb?
Der kan efter denne fælles padlet laves individuelle padlets til eleverne, som i højere grad viser den selvstændige forståelse for norsk eller svensk. Forløbet kan udbygges i 3.-4. klasse ved at lade tekststykket erstatte af en lytteøvelse, fx. Stian Holes oplæsning af Garmanns Hemmelighed på originalsporg. Eleverne kan oprette egne padlets og dele dem med hinanden.
