WeVideo imponerer med kæmpe mediesamling

WeVideo har overgået sig selv og er nu ikke blot verdens bedste online videoredigerings-værktøj, men også en gigantisk mediesamling.  
WeVideo har udbygget programmet med endnu en lille fane. Øverst i venstre hjørne finder man nu en lille stjerne. Bag denne stjerne gemmer sig punktet Star Library – stjernebibliotek – som er en gigantisk samling filmklip, billeder, illustrationer, grafik, lydoptagelser og meget andet. Alt sammen indbygget i WeVideo – lige til at søge i – og lige til at anvende.
Hurtigt – enkelt og sikkert i forhold til spørgsmålet om ophavsret.

 

Didaktiske muligheder med Star Library

Med Star Library har du som sagt mulighed for at hente alverdens indhold på en enkel og smidig måde. Den direkte didaktiske betydning af dette, er at det er blevet nemmere at arbejde med videoproduktion, også når man skal producere noget man ikke selv har lavet optagelser af.
Vil man fortælle om Berlin eller løver, er elevens to største udfordringer nu at de skal vide hvad ordet hedder på engelsk og de skal have styr på, hvad de selv har at fortælle.
Men funktionen har også mange andre muligheder i sig. Prøv fx at søg efter green screen eller chroma key – og få adgang til materialer, der kan give fantasien frit løb, eller find lydklip, der kan være med til at gøre jeres egne film og billeder mere levende, fordi I også får lyden godt på plads.
 

Se vores vejledninger om WeVideo her.
Besøg WeVideo og prøv Star Library af.