Tre store nyheder i værktøjskassen fra H5P
Glæd dig til værktøjerne Branching scenario og Virtual Tour (360) samt til en fantastisk lækker lydoptager i vendespillet.
Det store open source initiativ H5P har endnu en gang udviklet nye værktøjer – denne gang blandt andet med hjælp og sponsorering fra Skoletube.
H5P er her i starten af marts kommet med en række forbedringer og nye programmer, som vi er stolte af at kunne præsentere og tilbyde vores brugere af H5P på Skoletube. Det drejer sig om værktøjet Virtual Tour (360), som giver mulighed for at lægge indhold på, og lave koblinger mellem 360-graders billeder. Branching Scenarios, som giver mulighed for at lave forgreninger af fortællinger og opgaver – super spændende, og endelig så er vi stolte over at have sponseret udviklingen af vendespillet, også kendt som Memory Game, hvor Skoletube har været med til at sørge for at vi nu kan bruge lyd på brikkerne, samt tilgå en lydoptager indbygget i værktøjet.
Virtual Tour (360)
Med Virtual Tour (360) i H5P kan I på samme måde som i Thinglink lave 360-graders rundvisninger med indhold. En vigtig forskel er dog at programmet ikke, som Thinglink, understøtter vr-visning. Du kan altså ikke sætte din telefon i en vr-brille og opleve ture lavet i H5P-værktøjet.
Men hvis det ikke er afgørende, kan H5Ps version i nogle tilfælde være et godt bud.
Så hvorfor ikke kaste et blik på vores vejledninger om værktøjet her?
Branching Scenario
Branching scenario, kan bedst oversættes til forgreningsscenarier. med dette værktøj kan vi lave spil, fortællinger og opgaver, der forgrener sig alt efter hvad brugeren vælger. Det gør formen anderledes end de lineære produkter vi ellers er vandt til at lave, og det har klart nogle spændende perspektiver. Forestil dig fx at eleverne skriver historier, hvor læseren skal være hovedpersonen, eller at man laver undervisningsmaterialer, hvor eleverne selv kan vælge deres læringssti. Det vil være nogle af de potentielle muligheder som Branching Scenario.
Prøv selv at se et par eksempler og en selvfølgelig en række dugfriske videovejledninger her!
Memory Game – med lyd
Vi har udviklet vendespillet med lydoptager, så nu er det bare det nemmeste i verden at lave vendespil med lyd. Se filmen herunder, og læs bagefter historien om hvordan vi fik udviklet programmet sammen med H5P.
Vendespillet Memory Game har igennem længere tid været i vores søgelys, fordi vi kan se en række fine muligheder med værktøjet omkring læsning, begrebsforståelse, sprogudvikling etc. Men vi har savnet at spillet også kunne indeholde lyde på brikkerne. Derfor gik vi sidste år i dialog med teamet bag H5P om at udvikle vendespillet, sådan at det kunne blive muligt.
Efterfølgende har vi oplevet det som en knast for processen at lydklippene hver gang skulle produceres et andet sted, for så at blive uploadet til spillet, så i efteråret 18, satte vi H5P-teamet på opgaven at programmere en lydoptager ind i spillet også. Den er nu færdig og derfor er vi både glade og stolte over at vi har været med til at udvikle et godt værktøj til at blive endnu bedre.
Lær mere om vendespil med og uden lyd, i vores kursus om Memory Game i H5P.
Rigtig god fornøjelse!
H5P tæller nu over 40 værktøjer, der alle har et utroligt stort potentiale omkring undervisning, formidling og leg. Besøg vores oversigt over værktøjerne her, og lær mere om hvad H5P kan bruges til.
“Nyheder i H5P” cc:by LærIT