Produktion af musikvideo

alle kneb gælder
Introduktion

optagelse3

Nu skal der produceres! Her kan du læse om de mange muligheder du har for at optage eller fremstille billeder og film, der kan bruges til billedsporet på din musikvideo.

Siden er inddelt i afsnit efter hvilket udstyr du skal bruge. Hvert udstyr har sine fordele, fx er telefonen glimrende til at optage virkeligheden mens andet udstyr fx er suveræn til at lave kunstige film i fx PowToon, GoAnimate eller Explain Everything.

Husk til jeres

optagelser

Inden I begynder at optage eller producere skal I have jeres ideer og historie på plads.

Historien

Historien er den ramme og fortælling som I vil lave. Altså hvad skal der foregå, hvilken situation skal vi fremstille osv. Efter at historien er på plads, kan I overveje hvordan den skal fortælles; skuespil, dukketeater, animationsfilm eller noget helt fjerde. Dermed har I en ide om hvad der skal i kassen.

Hvor meget skal vi skyde?

Man kan ikke sætte regler op for hvor meget der skal skydes, men det kan være en god ide fx at have følgende optagelser:

  • Bandet i en total visning
  • Hvert medlem af bandet
  • Historien
  • Nærbilleder
  • Andet

Det betyder, at man sagtens kan have 5-10 optagelser fra den samme sang for at have optagelser til en god musikvideo.

Hvordan filmer vi?

Regel nummer 1, når man laver optagelser til musikvideoer: Spil musikken mens I filmer! Kun ved at have musikken omkring jer, kan I mærke rytmen, leve jer ind i teksten, bevæge munden og spille instrumentet ved play back. Musik skal der til!

Det er supernemt at bruge telefoner eller iPads til jeres “virkeligheds”-optagelser. Har I adgang til stativer så brug dem!

Play back

Hvis I laver en musikvideo med play back, hvor nogle elever skal spille og synge til sangen, så sørg for at eleverne kender sangen og at de behersker deres instrumentet. De behøver ikke at spille de rette toner, men der skal være et drive i dem, som kommer med i optagelserne, så vi tror på at musikken spiller på grund af dem. Det samme gælder sangeren eller sangerne. De skal virkelig synge med og ikke bare mime. Man kan se forskellen. Hvis de er generte ved at synge igennem, så skru mere op for sangen sådan at de ikke kan høres. Jo mere ægte energi – jo bedre optagelse. Overdrivelse og pjat giver ikke noget godt til projektet.

Optag med din

telefon

Din telefon er perfekt til at tage film og billeder! Den er nem og hurtig at gøre klar, og når du er færdig med at optage kan du bruge Skoletube appen, og lægge optagelserne på Skoletube.

Når dine optagelser først ligger på Skoletube er de nemme at hente, når vi skal i gang med redigeringen.

 

Producér med din

computer

Din computer / chromebook er perfekt til at producere film og billeder på mange andre måder end en direkte optagelse. Tænk fx hvad der sker hvis du sætter film fra GoAnimate eller Animoto ind i din færdige musikvideo!

Her vil vi give dig et par fif til at producere film og billeder til din musikvideo.

GoAnimate – se eksempel her – bemærk at GoAnimate er meget følsom overfor støj under optagelse.

Skærmoptageren – (eksempel kommer) – giver mulighed for at lave optagelser, hvor fx teksten bliver central.

Chromebook og Windows 10-brugere kan (ligesom iPad-brugere) også bruge appen Explain Everything til at lave videooptagelser.

Tegneserieværktøjet Pixton giver mulighed for at fortælle og dramatisere i billeder. Tegneserie eksporteres som billeder, og så har du dem til jeres musikvideo. Dermed kan I fx genfortælle en handling uden selv at lave skuespil.

Powtoon kan også fint bruges.

Animeret tekst

Med GoAnimate kan I sagtens lave sjove oplevelser til jeres film med tekstværktøjet. En særlig funktion er den animerede skrift (som man også finder i Powtoon).

Se fx her, hvordan man gør, og se her hvilket resultat, der kan komme ud af det.

 

Chroma Key med GoAnimate

Vi er ude i et langhåret projekt (kræver både computer og noget iOS-device): Lav en film i GoAnimate, hvor du synger til sangen, sådan at figuren får den rette bevægelse. Brug en skarp grøn baggrund. Smid filmen på Skoletube og hent den ind på din telefon eller iPad. Brug appen DoInk eller lignende (har I ikke det må I give op nu). Appen bruger I til at fjerne baggrunden og nu kan klippe den sammen med de film og billeder I ønsker.

Producér på din

iPad

Din iPad er ligesom din telefon nem at bruge til filmoptagelser, men derudover kan den også bruges til fx at lave film med andre apps. Lav fx et skuespil med appen Explain Everything. Lav stop motion, sæt billeder sammen i Wrapster i Skoletube appen.

Jeres færdige produktion lægges på Skoletube. Se herunder hvordan stop-motion-optagelsen er lavet. Eksemplet på den færdige musikvideo med animationsfilmen kan du se her.

Produktion af stop-motion

Hurtige genveje

Tilmeld kanalen

Start med at tilmelde dig kanalen med Sigurd Barretts musik

Oplev teksten

Hent sangteksten og lær sangen inden I går i gang.
Så bliver det sjovere og nemmere at lave en god musikvideo.

Producér

Få 1000 ideer til dansetrin, skuespil, animation, tegnefilm og play back. Nu skal der produceres!

Rediger

Alt om videoredigering på jeres udstyr. Få tips og tricks til at lave de bedste mix.