Nyhedsugen - et avisforløb

Avisen i undervisningen

(Skal du lave Webavis med klassen? Brug dette forløb)

Introduktion

Velkommen til forløbet Nyhedsugen, hvor eleverne skal producere en avis med afsæt i årets tema og deltage i konkurrencen om at lave Danmarks bedste elevavis. Læs eventuelt mere om konkurrencen på aiu.dk.

Forløbet indeholder øvelser og værktøjer, du kan bruge til den indledende undervisning. Der er forslag til, hvordan du kan organisere elevernes eget arbejde med at skrive artikler og producere en færdig avis i A3-formatet.
Der linkes undervejs til en række PDF’er og artikler, som let kan udskrives og udleveres til eleverne, eller som kan indsættes i et forløb i skolens læringsplatform.

Lærer Lise Nørskov har sammensat forløbet for Avisen i Undervisningen og LærIT. Som lærer i udskolingen har hun flere gange vundet Nyhedsugen med sine klasser.

Læringsmålmodel-fullcirkel

Dansk 7.-10. kl.
Fremstilling

Eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation

Læringsmålmodel

forslag til

Læringsmål

Eleverne skal kunne:

1. Forholde sig analytisk og reflekteret til tekster og andre udtryk fra forskelligartede medier

2. Forstå og bruge forskellige kilder målrettet og kritisk

3. Styre skriveprocessen fra ide til færdig tekst

4. Skrive forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til genre og situation

5. Beherske et sikkert sprog med korrekt stavning og kunne læse korrektur på egne og andres tekster

6. Kombinere tekster og andre udtryksmidler, så det fremmer formidlingen

Forberedelse

Forberedelse

Bed eleverne om at medbringe aviser, hvis de har nogen i hjemmet. Læreren kan også samle sammen og medbringe fra hjem, arbejdsplads eller fx gratisaviser.

Som deltager i Nyhedsugen kan du også bestille fire ugers gratis adgang til e-aviser fra hele landet via Avisportalen.

Når klassen skal producere avisen, vil der være tidspunkter, hvor enkelte elever er ”arbejdsløse”, fx fordi de venter på svar fra kilder eller er færdige med deres del. Derfor kan det være godt, at de har adgang til relevante materialer de kan arbejde imens.

Få overblik over timerne, du har til rådighed inden avisens deadline. Forløbet forud for avisproduktionen tager 10-12 lektioner. Beregn en temauge eller ca. tre ugers dansklektioner til selve avisproduktionen.

Sørg for at kende nyhedsugens regler og lærervejledning.

læringsmål2

forud for

Forløbet

Forløbet forud for avisproduktionen

Dagens nyhed

– Formål: at eleverne får læst og præsenteret nyhedshistorier

Fordel eleverne på det antal undervisningsgange, du har til at arbejde med avisforløbet. Indled timen med, at x-antal elever præsenterer en nyhed, de selv har udvalgt, men som skal være helt aktuel. De skal medbringe eller kunne fremvise artiklen elektronisk samt udfylde arket Dagens nyhed.

Brainstorm

– Formål: aktivering af forforståelse og at skabe fælles afsæt

Lav en åben brainstorm i klassen, hvor eleverne skyder løs med alt, hvad de ved om avis. Nogle hjælpespørgsmål kunne være:
o Hvad er formålet med aviser?
o Hvilke avistyper findes der?
o Hvilke avisgenrer kender I?
o Kender I nyhedskriterierne, eller hvad tror I, de kunne være?
o Hvordan laves en artikel?
o Læser I selv avis eller artikler? Hvilke, hvor og hvorfor?

Kig og klip i aviser

– Formål: at opnå kendskab til avisers indhold og stofområder

Eleverne arbejder i grupper med en stak aviser, saks, lim og en planche.
De bladrer i aviserne og klipper de artikler, fotos og andet ud, som de finder interessante. Udklippene klistres på planchen, og grupperne fremlægger herefter kort om deres plancher og begrunder deres valg. Se eksempler fra undersøgelsen Unge Avislæsere.

Vis og gennemgå avisens genrer i klassen.

Hæng fem skilte på væggene i klassen med overskrifterne:

·     Information
·     Opinion
·     Annoncer
·     Servicestof (fx vejrudsigt, sportstabeller, tv-programmer)
·     Underholdning

Eleverne arbejder i par med at klippe noget ud fra aviserne, som passer under de forskellige stofområder og hænger deres udklip op under den rigtige kategori.

Læreren vejleder og tjekker, at udklippene hænger rigtigt. Senere kan væggen med ophængene bruges som inspiration, når eleverne selv skal til at producere avis indhold.

I kan også lave underkategorier, fx forskellige journalistiske genrer eller stofområder.

Rubrikker og underrubrikker

– Formål: Øvelse i at formulere gode rubrikker og underrubrikker

Find en kortere artikel gerne med en lidt ”kreativ” rubrik og en underrubrik, som opsummerer artiklens indhold. Klip rubrik og underrubrik af, og kopier artiklen til eleverne.

I par:

  • Læs artiklen og giv jeres eget, bedste bud på en dækkende, men fængende og gerne opfindsom rubrik samt underrubrik, der er et resumé af brødtekstens vigtigste informationer.

Opsamling i plenum: Drøft elevernes bud og hvilken rubrik, der er den bedste og hvorfor.

Rubrikker og underrubrikker

– Formål: bevidstgørelse om nyhedsartiklers elementer og opbygning

Vis og gennemgå Nyhedskriterier og Nyhedstrekanten i klassen.
Eleverne læser artiklen Syv danskere i gidseldrama eller en anden helt dugfrisk nyhedsartikel, som læreren har udvalgt.

I grupper/par:

  • Hvilke af nyhedskriterierne opfylder artiklen? Forklar og begrund.
  • Find og markér ”svarene” i artiklen på de 7 hv-spørgsmål fra nyhedstrekanten: Hvem, hvad, hvor, hvornår, hvordan, hvorfor, hva’ så?
  • Følger artiklen nyhedstrekanten?

Opsamling i klassen eller ved at sammenligne resultater med andre grupper/par.

Ekstra: Klassen kan formulere deres egne nyhedskriterier. Få inspiration i denne hvidbog, som egentlig er henvendt til journalister og redaktører.

 

Vinkling

– Formål: bevidstgørelse om at ikke alt kommer med eller er lige vigtigt i en artikel, men at man må vælge et fokus.

Forklar eleverne, at man ofte kan se en artikels vinkel ved at indsætte ”Jeg vil fortælle, at…” foran rubrikken (og evt. underrubrikken). Vis det gerne med nogle eksempler fra aviserne eller udklippene i klassen.

I grupper:
o  Forestil jer, at I skal skrive en artikel om ”mobning”. Hvor mange vinkler kan I komme på inden for dette emne? Brug formuleringen: ”Man kunne fortælle, at…”

Opsamling i klassen.
I par:
o  Vælg en kendt dansk person og lav en søgning i avisportalen(husk at bestille adgang til klassen på forhånd)eller Infomedia via SkoDa (hvis skolen har adgang). Læs og sammenlign artikelrubrikkerne og evt. underrubrikker. Hvor mange forskellige vikler kan I finde om den samme person?
Opsamling i klassen eller ved at sammenligne resultater med andre grupper.

Kommodemodellen

– Til bevidstgørelse om opbygning af baggrundsartikler og reportager

Vis og gennemgå Kommodemodellen i klassen.
Eleverne læser baggrundsartiklen Til barnets bedste eller en anden baggrundsartikel valgt af læreren.
I grupper/par:
o   Hvordan kan man se, at dette er en baggrundsartikel?
o  Find og markér artiklens:
·     indgang med vinkel
·     udgang med konklusion/perspektiv
·     et ”guldkorn” fra hver ”skuffe” (skufferne = afsnit i artiklen)
Lav en fælles opsamling i klassen eller ved at sammenligne resultater med andre grupper/par.

Eleverne læser reportagen Kanelkringler, koranlæsning og høje karakterer eller en anden reportage valgt af læreren.

I grupper/par:
o   Hvordan kan man se, at dette er en reportage? Giv eksempler
o  Find og markér artiklens:
·     indgang med vinkel
·     udgang med konklusion/perspektiv
·     et ”guldkorn” fra hver ”skuffe” (skufferne = afsnit i artiklen)
Lav en fælles opsamling i klassen eller ved at sammenligne resultater med andre grupper/par.

Analyse og fortolkning af informationsartikel

– Træning til eksamen og/eller i at komme hele vejen rundt om en artikel

Vælg en artikel (gerne nyheds-, reportage eller baggrundsartikel) fx fra avisportalen, som er aktuel, og som passer ind i et tema, I har arbejdet med, eller som kunne interessere de unge.
Gennemgå analysemodellen (du kan også bruge et andet analyseredskab) samt Artiklens fagbegreber og aviskilder.

Individuelt eller i par:

  • Analysér og fortolk artiklen
  • Udvælg nogle punkter, som gennemgås i plenum, og nogle som eleverne kan samtale om enten ved CL-metoden dobbeltcirkler, eller hvor de finder en ny makker for hvert analysepunkt.

læringsmål2

Produktion i

Forløbet

Forløbet med produktion af avis

Tema, vurderingskriterier og medieprofil

– Formål: At gøre eleverne skarpe på de krav, avisen skal opfylde

Vis kickstarteren med årets tema på aiu.dk og gennemgå konkurrencens vurderingskriterier. I kan også kigge på tidligere klassers erfaringer i introvideoerne og klikke rundt i avisgalleriet for at se, hvordan et færdigt produkt kunne se ud.

Tal sammen om klassens medieprofil, skriv hovedpunkterne ned eller formulér evt. allerede nu den samlede tekst, som skal sendes med avisen, når denne afleveres til konkurrencen.

Brainstorm på årets tema

– Formål: At få så mange vinkler på temaet som muligt

Giv eleverne for som lektie, at de skal medbringe mindst 3 idéer til vinkler/underemner til årets tema. Opfordr dem gerne til at tale med deres forældre eller andre om det. De skal også tænke over, om de kender (til) nogen kilder, som kunne være interessante at bruge under temaet.

I klassen:

  • Idéerne skrives på tavlen. Brug evt. Mindmeister og prøv at kategorisere (sammenkæde) idéerne lidt undervejs
  • Skriv ”hovedkategorierne” på hver sit A3-papir og fordel dem i klassen
  • Eleverne går nu rundt mellem arkene og brainstormer videre på de enkelte papirer. De skriver idéer på til underemner, vinkler og kilder
  • Når de har været rundt til alle ark, og læreren siger til, skal de i par udvælge et af ”underemnerne”, som parret sammen researcher videre på. Dette arbejde vil indgå i en idébank
  • Parret researcher og noterer, hvad de finder af fx fakta, undersøgelser, andre artikler om emnet, forskellige typer af kilder osv.
  • Parrene fremlægger kort deres foreløbige research, og deres arbejde samles sammen af læreren til idébanken.

Jobs på redaktionen

– Formål: at eleverne får en fornemmelse af journalisters virkelige arbejdsforhold

Læreren vælger, om eleverne skal arbejde i grupper på forskellige redaktioner (fx indland, udland, sport, kultur osv.), hvor de er fælles om at producere artikler, tage fotos og layoute, eller om de skal have forskellige ”jobs” på redaktionen. Begge har fordele, men eleverne synes som regel, at den sidste mulighed er den sjoveste, så den tages der udgangspunkt i her.

I klassen:

Hvis der er tid, kan man også lade eleverne skrive ansøgninger til det job, de ønsker sig på avisen.

Læreren fordeler jobbene og sammensætter redaktionen.
(En rettesnor mht. antal jobs: 1 chefredaktør, 2 redaktionschefer, 10-14 journalister, 5-7 fotojournalister, 3-5 layoutere. Der skal ca. være dobbelt så mange journalister som fotojournalister).

De fleste bliver naturligvis journalister. I denne video giver en redaktør gode råd til, hvordan man arbejder som journalist:

Redaktionens sammensætning afsløres for klassen, og de tre ”chefer” får straks til opgave at kigge på idébanken og brainstormen og udvælge de historier, som først skal produceres, og de sætter fx en til to journalister og en fotojournalist på hver historie.

Læreren må vurdere, om ”cheferne” magter denne opgave, og må evt. vejlede lidt. Processen kan også foregå ved et ”redaktionsmøde” i klassen, hvis dette foretrækkes. Idébank og brainstorm gemmes og hives frem, hvis nogen grupper fx kan nå at lave mere end én artikel, eller hvis en historie må udgå fordi, der mangler kilder.

Her er gode råd fra en chefredaktør:

Produktion af avisens indhold

– Formål: at producere indhold med et bredt udvalg af vinkler, genrer, kilder osv. og at komme fra idé til færdigt produkt

Her arbejder de forskellige redaktionsmedlemmer med forskellige ting, som også fremgår af jobbeskrivelserne. Overordnet set producerer journalister og fotojournalister informationsartiklerne, ”cheferne” producerer opinionsartiklerne (og hjælper/vejleder de øvrige ”medarbejdere”), og layouterne producerer eventuel underholdning, grafik, servicestof, skaffer annoncer og layouter selvfølgelig avisen.
Læreren vejleder (sammen med cheferne) de forskellige grupper, og der afholdes redaktionsmøder, hvor der gøres kort status.

Gode råd:

  • Snak i klassen om, hvordan man henvender sig til kilder
  • Skaf aftaler med kilder, inden selve artikelskrivningen starter
  • Sæt som krav, at der er min. 2 kilder på alle historier og gerne forskellige typer og/eller med modsatrettede holdninger (medmindre det er et portræt eller opinionsartikel), og husk at angive kildens fulde navn og stilling i artiklen
  • Optag telefon- eller liveinterviews, så citater bliver ret præcise, og så man ikke glemmer indhold
  • Tal om ophavsret. Der må ikke kopieres uden at angive kilde
  • Gør opmærksom på, at der ikke bruges ”jeg” eller ”vi” i informationsartikler, og at journalisternes egne holdninger ikke kommer med
  • Artiklens brødtekst skal være en vekslen mellem beskrivelser og citater og gerne inddelt i afsnit med mellemrubrikker
  • Tal med journalisterne om, hvilken genre de med fordel kunne skrive i (fx nyhed, baggrundsartikel, portræt eller reportage), og mind dem om at bruge nyhedstrekanten eller kommodemodellen samt evt. en slags ”modeltekst” fra ophængene i klassen eller arbejdet med disse genrer
  • Spørg også ind til deres valg af vinkel. Kan de formulere: ”vi vil fortælle, at…”?
  • ”Cheferne”, som skriver opinionsartikler, skal læse om de forskellige genremuligheder (fx leder, kronik, klumme, anmeldelse) og gerne læse nogle ”modeltekster” fx fra ophængene i klassen
  • I en webavis er det oplagt også at have multimodale produktioner (fx video), så planlæg disse i god tid
  • Aftal deadlines for respons og endelig aflevering

Der er gode råd at hente til journalisterne i denne video fra to journaliststuderende:

Respons og vejledning

– Formål: at eleverne forbedrer deres tekster, så læringsudbyttet bliver større og resultatet så godt som muligt

Sæt en deadline for, hvornår eleverne skal aflevere et førsteudkast til deres artikler og øvrige stof til avisen. Hvis ”cheferne” er fagligt stærke, kan de være med til at læse korrektur og give respons.

Læreren gennemlæser udkastene, markerer eventuelle fejl og giver eleverne en række kommentarer eller spørgsmål, som de skal bruge til at komme i mål med artiklen/stoffet.
For nogle grupper kan det være nødvendigt med flere vejledningsseancer, inden artiklen kan godkendes til layout.

Layout

– Formål: at avisens indhold præsenteres pænt, overskueligt og prioriteret

Til at lave en trykt avis, skal klassen bruge et DTP-program (DTP = desk top publishing). Her kan du se forskellige muligheder. Rådfør dig med din IT-vejleder eller lad en gruppe elever teste programmerne og anbefale klassen, hvilket I arbejder med.

Her fortæller to avislayoutere om principperne for avisdesign:

Gode råd:

  • Beslut hvilke artikler, der er jeres tophistorier, og sørg for at give dem en central placering
  • Grafik kan laves i et gratis program på nettet, fx fra Information is beautiful og indsættes i avisen.

Gode råd:

  • Er det første gang, I skal layoute, er det en god idé at vælge en rigtig trykt avis eller en tidligere elevavis som en slags ”model” for jeres layout
  • Beslut jer for faste skrifttyper til hhv. rubrikker, brødtekst, billedtekst og byline og en fast linjeafstand, så det er ens i hele avisen
  • Husk blokombrydning, så hver artikel står i sin egen ”firkant”
  • Prioritér jeres artikler, så den vigtigste på siden har den største rubrik og største billede
  • Undgå for meget ”luft”. Kan en artikel ikke fylde sit felt ud, kan man fx forstørre billedet, lave en faktaboks eller et fremhævet citat

Gennemsyn, aflevering og fejring

– Formål: at alle er med til at godkende det endelige produkt og at fejre klassens fælles produktion

Eleverne gennemlæser den færdige avis og kommenterer på eventuelle fejl og mangler.
De sidste rettelser tilføjes, og avisen sendes afsted til konkurrencen sammen med klassens medieprofil.

Hvis der er indkommet lidt penge for eventuelle annoncer eller salg af avisen, kan man købe lidt lækkert til at fejre den færdige avis med. Hvis nogen elever har udmærket sig særligt i processen, kan man også uddele klassens egen ”C(r)avling-pris”.

læringsmål3

forslag til

Tegn på læring

  • Eleven har løst opgaver og deltaget i samtaler om sagprosa
  • Eleven har planlagt, gennemført og udvalgt stof fra research – herunder interviews
  • Eleven har produceret en artikel i sikkert og korrekt sprog, som passer til genrekravene
  • Eleven (eventuelt udvalgte elever) har layoutet avisens artikler og sider hensigtsmæssigt, så kommunikationen fremmes.

Kolofon

læringsmål3

Dette forløb er forfattet af Lise Nørskov, og er udgivet af LærIT under den åbne licens cc:by. Indlægget må deles, gengives og bearbejdes frit, når blot man krediterer ophavet “Nyhedsugen – Et avisforløb” cc:by Lise Norskov og Avisen i undervisningen”